Co-coders https://cocoders.dk/ #bringdiversitytotech Thu, 02 May 2024 11:38:10 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.1.7 https://cocoders.dk/wp-content/uploads/2022/08/cropped-Favicon-6-32x32.png Co-coders https://cocoders.dk/ 32 32 Susanne Bach Ladefoged Hou https://cocoders.dk/4232-2/ Thu, 02 May 2024 11:34:53 +0000 https://cocoders.dk/?p=4232 DET SJOVESTE ER HELT KLART DET KREATIVE OG FØLELSEN AF AT BYGGE ELLER SKABE NOGET!

Det lå ikke i kortene, at Susanne skulle arbejde med tech. Interessen for tech kom lidt hen ad vejen, fordi Susanne begyndte at spille meget computer og synes det kunne være mega sejt at skrive kode selv.

Indlægget Susanne Bach Ladefoged Hou blev først udgivet på Co-coders.

]]>

Co-coders heroes: 

Susanne Bach Ladefoged Hou

Det sjoveste er helt klart det kreative og følelsen af at bygge eller skabe noget

2. maj, 2024

I “Co-coders heroes” fortællingerne sætter vi fokus på inspirerende profiler, der arbejder med teknologi og kodning i en eller anden afskygning. I dette blogindlæg har vi fornøjelsen af Susanne Bach Ladefoged Hou, der arbejder som softwareudvikler for Danske Commodities. Læs med nedenfor og bliv klogere på, hvorfor Susanne synes, at det er sjovt at kode.

Bosted: Aarhus
Job:  Softwareudvikler hos Danske Commodities
Uddannelse: ICT Engineering på VIA University College

34 år og uddannet Softwareingeniør fra VIA University College Horsens i 2017. I dag arbejder jeg som softwareudvikler for Danske Commodities, hvor jeg laver backend-udvikling i C# til Danske Commodities’ planlægningsprodukt DC Planner. Derudover har jeg en ADHD-diagnose, en masse forskellige (skiftende) hobbyer, og elsker Heavy Metal-musik og RuPauls Drag Race – og gaming, masser af gaming!

”Interessen for tech kom lidt hen ad vejen, fordi jeg var begyndt at spille meget computer og synes det kunne være mega sejt at skrive kode selv.”

Susanne Bach Ladefoged Hou,
softwareudvikler ved Danske Commodities

Hvad kickstartede din interesse for kodning og teknologi? Og hvornår?

Det lå ikke i kortene, at jeg skulle arbejde med tech. Som barn og teenager skiftede jeg mening hele tiden; jeg har både villet være dyrlæge, advokat, landmand og jockey – og en hel masse andre ting. Men det, der holdt ved længst tid, var drømmen om at blive jægersoldat. Det skete dog ikke… Faktisk kom jeg ikke engang igennem session, og så måtte jeg jo finde ud af, hvad der så skulle ske.

Jeg tog først en uddannelse som kontorassistent, og det var slet ikke mig. Men jeg gennemførte, imens jeg brugte tiden på at finde ud af, hvad jeg så skulle lave. Jeg overvejde både nanoscience og global business engineering, men jeg endte med at vælge ICT Engineering på VIA University College. Interessen for tech kom lidt hen ad vejen, fordi jeg var begyndt at spille meget computer og synes det kunne være mega sejt at skrive kode selv.

Hvordan lærte du at skrive den første kode og hvad handlede dit første kodningsprojekt om?

Hvis man ikke tæller simpelt HTML på Myspace og Arto med, så var det faktisk på den første dag på studiet. Indtil da havde jeg ikke skrevet en eneste linje kode ud over det simple HTML, man lavede på sine profiltekster på sociale medier. Jeg lavede heller ikke hobbyprojekter ved siden af studiet, mens jeg studerede, så mit første egentlige kodeprojekt var det første jeg løb ind i på studiet. Det blev vist kodet i Java og det var et lille program, der kunne simulere et lager, hvor man kunne tage varer ud, lægge varer ind og holde styr på, hvad der lå hvor.

Generelt har jeg faktisk aldrig rigtig haft hobbyprojekter. Jeg er sådan en all-over-the-place-type, der har masser af forskellige interesser. Når jeg kommer hjem, laver jeg derfor alt muligt andet – læser bøger, maler akvarelmalerier, spiller brætspil, spiller playstation eller hvad der nu lige har fanget min interesse. Jeg har ikke oplevet, at det har været en hindring for mig, at jeg ikke har hobbyprojekter eller har kodet noget før, jeg startede på studiet. 

Hvordan fik du dit første professionelle IT-job og hvad var din rolle?

Mit første job var umiddelbart efter studiet, hvor jeg blev ansat som fullstack-webudvikler. Jeg var med til at udvikle software til både frontend og backend, og det var faktisk et skift i teknologi fra det, jeg kom fra. Mit studie var primært baseret på Java og der var ikke så meget frontend. I mit første job skulle jeg lave en masse frontend og blev også præsenteret for C#, så det var en helt ny verden.

I månederne op til afleveringen af min bachelor, skrev jeg en skabelon på en ansøgning, som jeg kunne bruge til at søge en masse jobs. Derefter gik jeg i gang med at researche hvilke virksomheder, jeg fandt spændende og relevante for mig at arbejde i. Jeg sendte både uopfordrede ansøgninger, men jeg søgte også opslåede stillinger (også selvom de ikke var henvendt til nyuddannede). Jeg endte med at blive indkaldt til flere samtaler og fandt også et sted, som jeg synes lød interessant og med gode muligheder for læring. På den måde havde jeg faktisk allerede en underskrevet kontrakt på et job to måneder før, mit studie var færdigt og jeg startede mandagen efter, at jeg havde fået mit eksamensbevis.

Det sjoveste er helt klart det kreative og følelsen af at bygge eller skabe noget. Det er lidt den samme følelse, jeg fik som barn, når jeg legede med LEGO.

Susanne Bach Ladefoged Hou,
softwareudvikler ved Danske Commodities

Hvad er det sjoveste ved at kode? Og hvad er det sværeste?

Det sjoveste er helt klart det kreative og følelsen af at bygge eller skabe noget. Det er lidt den samme følelse, jeg fik som barn, når jeg legede med LEGO. Jeg elsker at sidde og rode rundt i kode for at få noget til at virke. Og jeg elsker at fejlsøge – hvis der er en fejl, så går der totalt Sherlock Holmes i mig, indtil jeg har fundet ud af hvorfor og hvordan, det kan fikses.

Det sværeste er, at feltet er så stort og udvikler sig så hurtigt, at man altid føler sig lidt dum og lidt bagud. Impostor syndromet lever i bedste velgående i den her branche, for der er ingen, der kan følge med i det hele, så man skal ligesom komme overens med, at læringen varer evigt, og at man ikke kan vide det hele – og at det faktisk heller ikke er nødvendigt. Det er okay ikke at vide alt om alt.

Hvad vil du anbefale andre, som gerne vil lære mere om kodning, teknologi og digitalisering?

Kast dig ud i det og lav noget, som, du synes, er sjovt. Kunne det være skægt at lave en app, der kan generere random billeder af enhjørninger? Go for it! Eller hvad med et program, der kan holde styr på hvilke kasser i dit kælderrum, du har hvilke ting i? Go for it! En hjemmeside, der kan sammenligne vejrudsigter? Go for it! Seriøst, the sky is the limit.

Det vigtigste er ikke at lade sig overvælde! IT og kodning er et kæmpe område med uendelige muligheder – og du behøver ikke at vide det hele for at komme i gang. Hvis det virker uoverskueligt, så find nogle simple tutorials på youtube, hvor du kan kode med, imens nogen fortæller dig, hvad der bliver gjort og hvorfor… Og så byg det!

Det vigtigste er ikke at lade sig overvælde! IT og kodning er et kæmpe område med uendelige muligheder – og du behøver ikke at vide det hele for at komme i gang. Hvis det virker uoverskueligt, så find nogle simple tutorials på youtube, hvor du kan kode med, imens nogen fortæller dig, hvad der bliver gjort og hvorfor…

Og så byg det!

Susanne Bach Ladefoged Hou,
softwareudvikler ved Danske Commodities

Vi håber, at vores “Co-coders hero” fortælling har inspireret dig, gjort dig mere nysgerrig og/eller motiveret dig til at lære mere!

Skriv til os på hi@cocoders.dk, hvis du kender en rollemodel, som fortjener at få delt sin historie 🙂 

 

 

 

Idéer til nye blogindlæg?

Skriv til os på hi@cocoders.dk og del dine ønsker til nye blogindlæg og guides.

Indlægget Susanne Bach Ladefoged Hou blev først udgivet på Co-coders.

]]>
Mathilde Bach Mikkelsen https://cocoders.dk/mathilde-bach-mikkelsen/ Thu, 27 Apr 2023 08:43:06 +0000 https://cocoders.dk/?p=3935 DET BETALER SIG AT RÆKKE UD

Da Mathilde besluttede sig for at blive bedre til at kode, vidste hun, at hun ikke havde lyst til at lære alene. Et opslag på LinkedIn blev til en kodeklub, hvor hun lærer, sparrer og vidensdeler med ligesindede.

Indlægget Mathilde Bach Mikkelsen blev først udgivet på Co-coders.

]]>

Co-coders heroes: 

Mathilde Bach Mikkelsen

”Ræk ud – man kan få et stort netværk og hjælp, hvis man ønsker det”

26. april, 2023

I “Co-coders heroes” fortællingerne sætter vi fokus på inspirerende profiler, der arbejder med teknologi og kodning i en eller anden afskygning. I dette blogindlæg har vi fornøjelsen af Mathilde Bach Mikkelsen, der besluttede sig for at starte en kodeklub, da hun havde lyst til at lære mere kode, men vidste, at hun ikke havde lyst til at lære det alene. Læs med nedenfor og bliv klogere på, hvordan Mathilde skabte sit eget netværk af kode-interesserede.

Bosted: Aalborg
Job:  Studerende
Uddannelse: BA i innovation og digitalisering

Mathilde Bach Mikkelsen er 21 år og i gang med sidste semester af sin bachelor i innovation og digitalisering på Aalborg Universitet. Mathilde blev introduceret til kodning på studiets første semester og mødet gav hende lyst til at lære mere. Derfor kastede hun i sommeren 2022 sig over sit første LinkedIn-opslag. Hun ville nemlig samle en klub med andre, der havde lyst til at lære sammen med hende.

”Jeg var realistisk nok til at tænke, at jeg ikke kunne holde fast i gejsten alene. Det er lidt ligesom, når man sætter sig for at lære et nyt sprog på Duolingo; man ender med at falde fra. Derfor opstod ønsket om at skabe en klub.”

Mathilde Bach Mikkelsen

Kodning er både sjovt og relevant

Det har aldrig været Mathildes ambition, at kodning skulle ende ud som et fast arbejde. Hun havde lyst til at lære, fordi det var sjovt, og fordi hun tænkte, at det kunne blive relevant for hendes senere arbejdsliv.

”Jeg drømmer om at blive projektleder eller at arbejde med forretningsudvikling. Rigtig gerne indenfor IT. Derfor tænker jeg, at det både er relevant og nødvendigt, at jeg lærer noget programmering, så jeg kan tale og forstå programmørernes sprog. Også selvom jeg ikke selv skal udvikle,” forklarer hun.

Det betaler sig at række ud

Mathildes ønske om en kodeklub ledte hende til sit første opslag på LinkedIn.

”Jeg tænkte, at LinkedIn ville være den bedste platform til den slags opslag, fordi det er muligt at komme ud at ramme mange mennesker. Og det lykkedes for mig. Jeg fik vildt mange positive tilbagemeldinger og opbakning.”

På bagkant af opslaget opstod så kodeklubben bestående af seks kodenysgerrige.

”Jeg har virkelig lært, at det kan betale sig at række ud. Det er altid muligt at finde gode tilbud, et godt netværk og hjælp, hvis man ønsker. Så man skal ikke være bange for at gøre det. ”

”Jeg har virkelig lært, at det kan betale sig at række ud. Det er altid muligt at finde gode tilbud, et godt netværk og hjælp, hvis man ønsker. Så man skal ikke være bange for at gøre det.”

Mathilde Bach Mikkelsen

 Vi kan gøre ting i fællesskab

Kodeklubbens har mødtes fast hver mandag, hvor de har sparret med hinanden og hygget sig om kodningen. Den seneste tid har det været sjældnere, da flere medlemmer er begravet i bachelor- eller specialeskrivning.

”Selvom vi har en travl periode, hvor vi ikke ses lige så ofte, er det klart ambitionen, at det skal op at køre mere fast igen, når vi har mere tid, ” fortæller Mathilde.

Udover de faste møder, har kodeklubben også haft glæde af hinanden til forskellige arrangementer. Blandt andet har de i samlet flok været til en af Co-coders codenights.

”Det er virkelig fedt at kunne tage til den slags events med nogen, man kender, i stedet for at komme alene. Vi har fået et godt fællesskab, hvor vi også kan tale om andre ting, og hvor vi er blevet trygge ved hinanden. Det gør også netop, at man godt tør stille de dumme spørgsmål.”

”Det er virkelig fedt at kunne tage til den slags events med nogen, man kender, i stedet for at komme alene. Vi har fået et godt fællesskab, hvor vi også kan tale om andre ting, og hvor vi er blevet trygge ved hinanden. Det gør også netop, at man godt tør stille de dumme spørgsmål.”

Mathilde Bach Mikkelsen

Vi håber, at vores “Co-coders hero” fortælling har inspireret dig, gjort dig mere nysgerrig og/eller motiveret dig til at lære mere!

Skriv til os på hi@cocoders.dk, hvis du kender en rollemodel, som fortjener at få delt sin historie 🙂 

 

 

 

Idéer til nye blogindlæg?

Skriv til os på hi@cocoders.dk og del dine ønsker til nye blogindlæg og guides.

Indlægget Mathilde Bach Mikkelsen blev først udgivet på Co-coders.

]]>
AI & machine learning https://cocoders.dk/ai-machine-learning/ Thu, 27 Apr 2023 08:06:30 +0000 https://cocoders.dk/?p=3678 … KUNSTIG INTELLIGENS ELLER MASKINLÆRING? KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE

Alle taler om det, men hvor mange bruger det? Hvad betyder det? Og er det egentlig det samme eller er der forskel? Læs med her og få en bedre forståelse for, hvad de forskellige begreber dækker over, så du også kan tale med.

Indlægget AI & machine learning blev først udgivet på Co-coders.

]]>

tech-dansk ordbog

AI & machine learning

… kunstig intelligens eller maskinlæring?

Kært barn har mange navne…

AI/kunstig intelligens, machine learning/maskinlæring, data science… Kært barn har mange navne og er det egentlig det samme eller der forskel? Alle taler om det, men hvor mange bruger det?

Og hvad skal der til for, at man kan sige: ”nu har jeg en AI…”?

Når man bevæger sig i kredse, hvor der ofte bliver talt om AI, erfarer man hurtigt, at der findes cirka lige så mange fortolkninger af AI, som der findes mennesker, der taler om det. I et forsøg på at finde en objektiv, entydig og veldefineret beskrivelse af AI har jeg både googlet, spurgt ChatGPT og set en masse Youtube-videoer. I min søgen har den bedste (og mest udbredte) beskrivelse været, at

kunstig intelligens er en computer, der er i stand til at udføre og løse opgaver, der normalt udføres af mennesker og kræver menneskelig intelligens.

Denne beskrivelse giver i og for sig mening, men hvis man tænker lidt nærmere over det, så er den stadig lidt diffus og upræcis… Fordi hvad er menneskelig intelligens egentlig? Og hvordan definerer man, hvorvidt en opgave normalt udføres af mennesker?

Selvom beskrivelsen ikke er en præcis definition, er det heldigvis således, at AI eller kunstig intelligens ofte i daglig tale bruges omkring teknologier, der baserer sig på machine learning modeller og dermed data og algoritmer og DET er heldigvis veldefineret 😊 Så lad os tale om machine learning i stedet…

Machine learning

Machine learning er et begreb, som dækker over en samling metoder baseret på matematiske beregninger udført i en bestemt rækkefølge – også kaldet en algoritme. En algoritme er en slags opskrift, hvor hvert trin i opskriften hjælper computeren med at blive klogere på de data, der er tilgængelige. Data kan i denne sammenhæng ses som en slags erfaring, som computeren lærer fra vha. algoritmen.

Data kan være billeder, tekst eller tal, som algoritmen hjælper computeren med at finde mønstre og tendenser i. Det kan f.eks. være billeder af tal, hvor trinene i algoritmen hjælper computeren med at kunne kende forskel på 1-, 2-, 3- og 4-taller osv.

Når vi som mennesker har lært noget på baggrund af en erfaring, vi har fået igennem nogle oplevelser (som også kan ses som data), kan det stadig ske, at vi tager fejl. F.eks. kan et 1-tal ligne et 7-tal, hvis det er skrevet sjusket, og lægerne kan også være uheldige at komme med en fejldiagnose, hvis symptomerne er atypiske. Det er vigtigt at huske, at det samme gælder for machine learning modeller eller såkaldt AI. Outputtet af en machine learning model er altid en forudsigelse og modellen kan I visse tilfælde tage fejl.

Når man arbejder med machine learning og især hvis man har planer om at implementere modellen i et kritisk område – f.eks. indenfor diagnosticering af kritiske sygdomme eller kritisk infrastruktur såsom elnettet – er det vigtigt, at machine learning modellen eller AI’en i et vist omfang overvåges af mennesker, så man kan opdage, hvis modellen tager fejl eller bevæger sig i en uhensigtsmæssige retning.

Vi kan hurtigere og nemmere opnå bedre resultater, hvis vi bruger computere og machine learning, men computerne kan ikke stå alene. De bedste resultater opnåes ofte, når man sikrer, at det er et samspil imellem mennesker og teknologi.

Den mest simple form for machine learning – lineær regression

De fleste har sikkert lavet lineær regression i gymnasiet. Lineær regression er faktisk en af de mest simple former for machine learning og principperne bag lineær regression kan overføres til næsten alle former for machine learning.

Udgangspunktet for lineær regression er nogle nummeriske målepunkter (tal), som vi har observeret i virkeligheden. Målet med lineær regression er nu at definere en formel for en linie, der beskriver sammenhængen imellem disse målte værdier bedst muligt.

Det klassiske eksempel er en model, der er trænet til at beskrive sammenhængen imellem kvadratmeter i et hus og husprisen, men der er tonsvis af muligheder for at bruge lineær regression til alle mulige forskellige problemstillinger.

I stedet for at vi kaster os ud i en længere tekst omkring lineær regression, har vi linket til en kort video med en af verdens førende eksperter (og en eminent underviser) indenfor machine learning, Andrew Ng, hvor han tegner og fortæller om lineær regression.

For at finde formlen på den linie, der ligger tættest på vores målepunkter fra virkeligheden, bruger vi altså en algoritme – eller en slags opskrift – der trin-for-trin hjælper os med at forbedre formlen, indtil den ikke kan blive bedre. Hvert trin i algoritmen består af nogle matematiske beregninger, som hjælper os med systematisk at forbedre formlen lige så stille, indtil den ikke kan forbedre mere.

Hvis vi skal skrive det op som en opskrift, kan det gøres således:

  1. Definér en vilkårlig formel for din linie f(x) = a*x + b ved at give a og b tilfældige værdier.
  2. Beregn afstanden fra dine observationer/målepunkter til den nuværende linie f(x) – denne afstand kaldes tabet eller omkostningen.
  3. Undersøg om tabet eller omkostningen ved f(x) kan blive mindre, hvis a og b fik nye værdier. Der findes en metode, der hedder gradient descent, som matematisk hjælper med at minimere tabet. Vi går ikke i dybden med det, men nu har I hørt ordet og kan nævne eller google det, hvis det bliver nødvendigt 😉
  4. Hvis vi i step 3 finder ud af, at omkostningen kan minimeres yderligere, sættes a og b til de nye værdier. Gå derefter tilbage til pkt. 2. Hvis omkostningen er på et minimum, stop, og du har nu fundet den bedste beskrivelse af f(x).

OBS: Man kan sætte computeren til at lave disse beregninger og udføre den metode, der hedder gradient descent, så man behøver ikke at være et matematik-glad for at kunne lave machine learning 😉

Forskellige eksempler på brug af machine learning

I lineær regression bygges modellen op omkring en formel for en lige linie, men det er ikke altid tilfældet, at en linie passer på den problemstilling, man skal løse – en linie er f.eks. ret dårlig til at beskrive forskellige kundegrupper. Den bagvedliggende matematik afhænger altså af den problemstilling, som man forsøger at løse. Derfor skal man, inden man overhovedet kaster sig ud i at lave machine learning, først undersøge hvilken type opgave, man ønsker at løse og hvilke slags algoritme, der giver bedst mening.

Eksempler på kendte problemstillinger, der er blevet løst med machine learning, kan nævnes:

  • en computer, der kan spille skak. Den første machine learning model, der slog verdensmesteren i skab hed Deep Blue. Deep Blue blev udviklet af IBM og den slog verdensmesteren Kasparov i 1997 – så altså for ret lang tid siden i forhold til, hvad mange tror, når vi taler om AI og machine learning 😊
  • robotter, der kan bevæge sig som levende væsner – enten hunde, mennesker eller Disney figurer… Disney har nemlig netop offentliggjort en robot, der ligner Judy Hopps fra Zootropolis, der potentielt kan optræde i Disneyland og interagere med gæsterne. https://www.youtube.com/watch?v=lPqzLE4KjhI Det skal dog siges, at det ikke er alle robotter, der er trænet med machine learning – f.eks. robotter, der skal udføre den samme type bevægelser, behøver ikke at blive trænet med machine learning. Den type robotter kan blot blive programmeret med et sæt regler, som definerer, hvordan robotten bevæger sig i forskellige situationer. Men flere og flere robotter bliver trænet med machine learning, så de er i stand til på egen hånd at tage en beslutning i en given situation.
  • en computer, der kan tage en bid tekst og omdanne det til et billede eller tekst. To efterhånden meget kendte modeller, der kan gøre dette, er ChatGPT og DALL-E (https://openai.com/). ChatGPT kan tage imod et stykke tekst og omdanne det til endnu mere tekst. F.eks. kan ChatGPT skrive digte, opskrifter og komme med forslag på tekster til sociale medier. DALL-E kan på den anden side generere et billede baseret på et stykke tekst. På den måde kan vi nemt og hurtigt generer billeder ved blot at lave en beskrivelse af billedet og sende det til machine learning modellen DALL-E. ChatGPT og DALL-E er ikke de eneste modeller, der er udviklet til denne type opgaver, men det er nok de mest kendte.
  • OpenAI, der står bag ChatGPT og DALL-E har netop offentliggjort deres nye machine learning model GPT-4, som både kan tage imod tekst, billeder og video som input og derefter generere hvad hjertet begærer.

    OBS: Man skal se machine learning som et menneske, der har læst en masse bøger, set en masse video og studeret en masse billeder og dermed opnået en masse viden og erfaring fra disse materialer. Fordelen ved computere er, at de kan kigge en masse tekst, billeder, tabeller eller video igennem mange gange hurtigere end mennesker.

    Hvis de data, som computeren lærer fra, indeholder forkerte oplysninger, kan machine learning modellen ikke vide bedre, hvilket er en af årsagerne til, at det er vigtigt at bygge machine learning modeller på gode data, der indeholder korrekte data uden bias. Det er derfor vigtigt, at man altid forholder sig kritisk både til de data, man fodrer machine learning algoritmen med, samt det svar, som machine learning modeller returnerer.

    Forskellige typer af machine learning

    Machine learning er som sagt blot en opskrift, der hjælper en computer med at lære fra data. Der findes mange forskellige problemstillinger, som kan løses med machine learning, og der findes derfor også mange forskellige machine learning metoder. De mange forskellige metoder inddeles som udgangspunkt i tre forskellige områder:

    Supervised learning
    Supervised learning er en samling machine learning metoder, der kan løse problemstillinger, hvor vi ønsker at forudsige en specifik kategori eller værdi. Det kan f.eks. være kategorisering af mails i spam eller ikke-spam, diagnosticering af patienter eller estimering af huspriser. Det er altså en type af metoder, der kan tage imod et datasæt og så forudsige og foruddefineret kategori eller værdi.

    Unsupervised learning
    Unsupervised learning metoder kan i modsætning til supervised learning hjælpe med at finde mønstre og tendenser, som vi ikke allerede kender. Det kan f.eks. være, at vi har en stor kundebase, hvor vi gerne vil finde ud af, om vi kan inddele dem i kundegrupper, men vi kender ikke grupperne på forhånd. I denne situation kan man bruge unsupervised learning til at finde ukendte mønstre i kundegruppen og baggrund af disse mønstre inddele kunderne i grupper. Baseret på disse grupper, som algoritmen finder for os, kan man blive klogere på hvilke karakteristika, kundegrupperne har.

    Reinforcement learning
    Reinforcement learning metoder fokuserer på at træne algoritmer og modeller til at tage beslutninger i en dynamisk og skiftende omgivelse. Det kan f.eks. være et spil skak eller en robot, som navigere rundt i en lagerhal, robotten eller computeren ved, hvad der er sket bagudrettet, men den ved ikke, hvilke træk modspiller vil foretage eller hvilke udfordringer den vil møde i lagerhallen fremadrettet. I modsætning til supervised learning, hvor algoritmen trænes på mærket data – dvs. data, hvor vi har defineret et udfald (kategori eller værdi), som vi leder efter – og unsupervised learning, hvor algoritmen opdager mønstre i data, bruger reinforcement learning en belønningsmekanisme til at lære, hvilke handlinger der fører til ønskede resultater.

    Hvis du har lyst til at lære mere, skal du bare holde øje med bloggen, hvor der i de kommende uger vil komme flere blogindlæg om AI, machine learning, algoritmer og data 😊

    Hvis du ikke kan vente, kan vi anbefale at tage et kig på kurset Elements of AI. Det er et ikke-teknisk kursus, hvor du får styr på begreber og metoder relateret til AI og machine learning. Kurset findes på både dansk og engelsk og er meget begyndervenligt 😊

    God fornøjelse!

    De bedste hilsner fra

    Idéer til nye blogindlæg?

    Skriv til os på hi@cocoders.dk og del dine ønsker til nye blogindlæg og guides.

    Indlægget AI & machine learning blev først udgivet på Co-coders.

    ]]>
    Thea Bjerregaard https://cocoders.dk/thea-bjerregaard/ Fri, 21 Apr 2023 09:33:17 +0000 https://cocoders.dk/?p=3763 DET ER VIGTIGT AT TURDE FØLGE DET, MAN BRÆNDER FOR

    Thea har ikke altid vidst, at hun ville arbejde med videospil. Alligevel endte hun i branchen, fordi hun fulgte sin interesse og ikke lod sig skræmme.

    Indlægget Thea Bjerregaard blev først udgivet på Co-coders.

    ]]>

    Co-coders heroes: 

    Thea Bjerregaard

    ”Det handler om at følge det, man kan lide. Så er det lige meget, hvad andre tænker.”

    21. april 2023

    I “Co-coders heroes” fortællingerne sætter vi fokus på inspirerende profiler, der arbejder med teknologi og kodning i en eller anden afskygning. I dette blogindlæg har vi fornøjelsen af Thea Bjerregaard, der har været med til at starte spilvirksomheden CinderCat Games. Læs med nedenfor, hvor Thea fortæller om, hvordan hun er endt i sin karriere ved at følge sine interesser.

    Bosted: Aalborg
    Job: COO og Producer ved CinderCat Games
    Uddannelse: Cand.it. i interaktive digitale medier

    Thea Bjerregaard er 26 år og har, siden hun blev færdiguddannet i sommeren 2022, arbejdet som COO og Producer i spilvirksomheden CinderCat Games, som hun også har været med til at grundlægge. Virksomheden startede hun med sine medstiftere allerede i vinteren 2022, sideløbende med at de hver især skrev deres specialer.

     ”Det er ikke fordi, jeg altid har vidst, at jeg skulle arbejde med videospil. Men jeg har altid gjort det, jeg kan lide, og valgt uddannelse og karriere ud fra det. Og så stoler jeg på, at den proces fører mig et godt sted hen. ”

    Thea Bjerregaard, COO og Producer ved CinderCat Games

    Piger spiller Sims, og drenge spiller skydespil

    Thea har interesseret sig for gaming, siden hun var barn, hvor hun som eneste pige sad og spillede Counter Strike med drengene i frikvartererne.

    ”Dengang var det meget sådan, at pigerne spillede Sims, og drengene spillede skydespil. Jeg spillede også skydespil, og derfor faldt jeg lidt uden for”, fortæller Thea, der ikke lod sig stoppe af at være eneste pige. Det motiverede hende tværtimod til at blive bedre.

    ”Jeg har nok sådan en modvillighed og fandenivoldskhed, der gør, at jeg kaster mig ud i ting, selvom jeg er usikker. Jeg skulle fanme ikke være den eneste pige, der spillede, og så også være den dårligste.”

    Det var en kæmpe succesoplevelse for Thea, da drengene anerkendte, at hun var dygtig til Counter Strike.

    ”Samme succesfølelse oplever jeg i dag, når jeg kaster mig ud i noget, jeg er nervøs over og ligesom får modbevist, at jeg ikke skulle kunne det. Det gælder for eksempel mange af de udfordringer, der opstår, når man arbejder i en start-up, ” forklarer Thea.

    Vores fællesskab skal være for alle

    CinderCat Games er ved at udvikle deres første spil, Glum, som er et førstepersons action-adventure spil. Når spillet formentlig får sin debut i 2024, håber Thea, at det vil lykkes at få opbygget et community for spillet på chatplatformen discord.

    ”Vi vil sørge for at moderere debatten på discord, så fællesskabet bliver et godt sted at være for alle. Her ser jeg det helt klart som en fordel at vi er forskellige køn og profiler, så vi har en forståelse for, hvordan det er at være modtager fra forskellige vinkler.”

    ”Jeg tænker sjældent over mit køn i vores team. Her bliver det set som en styrke, og vi er også generelt opmærksomme på at erkende hinandens styrker og forskelligheder. Vi tror meget på, at den bedste arbejdskultur og de bedste idéer udspringer af forskellige personligheder og perspektiver. ”

    Thea Bjerregaard, COO og Producer ved CinderCat Games

    Kvinder kan byde ind med et andet perspektiv

    Thea har, ligesom mange andre, hørt historier i medierne fra spilbrancen, hvor kvinder er blevet behandlet dårligt. Hos CinderCat Games gør de meget ud af at have en kultur, hvor de kan tale åbent om den slags hændelser.

    ”Jeg tænker sjældent over mit køn i vores team. Her bliver det set som en styrke, og vi er også generelt opmærksomme på at erkende hinandens styrker og forskelligheder. Vi tror meget på, at den bedste arbejdskultur og de bedste idéer udspringer af forskellige personligheder og perspektiver.”

    Derfor arbejder Thea og de andre fra CinderCat Games med så vidt muligt at tage udgangspunkt i hinandens erfaringer, for på den måde at skabe både en god arbejdskultur og i sidste ende også et godt spilprodukt, som kan gribe brugeren og favne bredt.

    Man skal følge det, man kan lide

    ”Som mange andre var jeg bange for at skille mig ud, da jeg var yngre. Men der er noget fedt ved at turde stå ved og følge det, man kan lide og brænder for, ” siger Thea.

    På sin vej gennem uddannelsessystemet har hun hele tiden opsøgt det, hun syntes var spændende. Allerede i gymnasiet skrev hun opgaver om videospil. Også selvom hun dengang ingen idé havde om, at det var i den branche, hun ville ende efter sin uddannelse.

    ”Jeg vil ikke sige, at jeg er der endnu. Men jeg aspirerer helt klart mod at være den rollemodel, jeg selv kunne have ønsket mig som barn. Det motiverer mig til hele tiden at blive bedre og lære nye ting. ”

    Thea Bjerregaard, COO og Producer ved CinderCat Games

    Vi håber, at vores “Co-coders hero” fortælling har inspireret dig, gjort dig mere nysgerrig og/eller motiveret dig til at lære mere!

    Skriv til os på hi@cocoders.dk, hvis du kender en rollemodel, som fortjener at få delt sin historie 🙂 

     

     

     

    Idéer til nye blogindlæg?

    Skriv til os på hi@cocoders.dk og del dine ønsker til nye blogindlæg og guides.

    Indlægget Thea Bjerregaard blev først udgivet på Co-coders.

    ]]>
    Ida Christine Andersen https://cocoders.dk/ida-christine-andersen/ Tue, 11 Apr 2023 08:40:16 +0000 https://cocoders.dk/?p=3710 DIVERSITET I TECH ER VIGTIGT FOR LIGESTILLINGEN OG VORES DEMOKRATI

    Vores samfund er blevet så digitaliseret, at det skaber ulighed i mellem mennesker, at så mange ikke har IT-kompetencer. Vi indskriver verdensopfattelser i de digitale systemer, og ændrer ikke blot folks måde at forstå verden på, det risikerer også at ændre os som mennesker. Derfor er det vigtigt at få højere diversitet blandt de mennesker, der skaber systemerne og dem, der blot har brug for den generelle forståelse af den digitale verden.

    Indlægget Ida Christine Andersen blev først udgivet på Co-coders.

    ]]>

    Co-coders heroes: 

    Ida ChristinE ANDERSEN

    “Alle kan kode – det handler bare om at være nysgerrig’”

    30. MARTS, 2023

    I “Co-coders heroes” fortællingerne sætter vi fokus på inspirerende profiler, der arbejder med teknologi og kodning i en eller anden afskygning. I dette blogindlæg har vi fornøjelsen af Ida Christine Andersen, som brænder for at få skabt en mere divers og inkluderende tech-branche. Ida Christine har blandt andet arbejdet med at få mere og bedre undervisning i informatik og digitale teknologier i folkeskoler og på gymnasier. Læs med nedenfor og bliv klogere på, hvorfor Ida Christine mener, at tech sagtens kan være for alle.

    Bosted: Aarhus
    Job:  Proces Manager ved Trifork
    Uddannelse: Cand.it. i informationsvidenskab

    Ida Christine er 35 år og har siden 2020 arbejdet ved Center for Computational Thinking and Design ved AU, hvor hun har arbejdet med at få mere og bedre undervisning i informatik og digitale teknologier i folkeskoler og gymnasier.
    I april 2023 er hun startet i en ny stilling som Proces Manager ved Trifork i Aarhus.

    “Vores samfund er blevet så digitaliseret, at det skaber ulighed imellem mennesker, at så mange ikke har IT-kompetencer. Vi indskriver verdensopfattelser i de digitale systemer, og ændrer ikke blot folks måde at forstå verden på, det risikerer også at ændre os som mennesker. Derfor er det vigtigt at få højere diversitet blandt de mennesker, der skaber systemerne og dem, der blot har brug for den generelle forståelse af den digitale verden.” 

    Ida Christine Andersen

    Vi har brug for nogen at spejle os i

    Allerede i folkeskolen begyndte Ida Christines interesse for IT så småt at spire, og hun brugte meget tid på skolens computere. Da hun nogle år senere kom på efterskole, ville hun gerne lære at kode, og hun opsøgte den gruppe af drenge på skolen, som var gode til den slags.

    ”De ville ikke rigtig lukke mig ind i deres kodningsfællesskab, og det blev lidt solgt som om, at jeg da var ’for sej’ til at skulle have lyst til at kode.”

    Efter gymnasiet og to sabbatår kredsede Ida Christines tanker stadig om IT, da hun skulle vælge sin videregående uddannelse.

    ”Jeg vidste, at jeg ikke skulle være udvikler. Her havde jeg stadig en fornemmelse af, at det var et lukket fællesskab. Og der var ingen kvinder på datalogi, som jeg kunne bruge som rollemodeller og spejle mig i.”

    Ida Christines valg endte med at falde på informationsvidenskab, som på mange måder kobler IT, samfundsfag og humaniora.

     Alle kan kode, det er bare at kaste sig ud i det

    ”Der er rigtig mange mennesker, der har en opfattelse af IT som enten trylleri eller astrofysisk, men det er faktisk simpelt. I hvert fald at komme i gang.”

    Ida Christine forklarer, at det vigtigste, hvis man gerne vil lære mere om tech, er ikke at lade sig skræmme væk på forhånd. Rigtig mange i branchen er selv autodidakte, og man kommer langt med nysgerrighed og læringslyst.

    ”Der findes mange forskellige måder at løse de udfordringer, vi kan med it, og derfor er der meget kreativitet forbundet med arbejdet. Derfor er det også vildt vigtigt at få forskellige typer mennesker med, for på den måde ender vi i sidste ende med det bedste produkt, fordi det er udviklet med mange perspektiver for øje .”

    “Der findes mange forskellige måder at løse de udfordringer, vi kan med it, og derfor er der meget kreativitet forbundet med arbejdet. Derfor er det også vildt vigtigt at få forskellige typer mennesker med, for på den måde ender vi i sidste ende med det bedste produkt, fordi det er udviklet med mange perspektiver for øje.

    Ida Christine Andersen

    Vi kan lære i fællesskab

    Noget, som har hjulpet Ida Christine meget med at lære tech og kodning, har været at lære sammen med andre.

    ”Det er fedt at komme ind i et netværk, hvor andre har lyst til at lære fra sig og give sin passion videre. Det kan et netværk som Co-coders sætte rammerne om og være med til at gøre til virkelighed.”

    Vi skyder os selv i foden med vores narrativer

    Der er rigtig mange af de narrativer, vi fortæller os selv i hverdagen, som kan være med til at bremse udviklingen mod mere diversitet i tech, forklarer Ida Christine.

    ”Sådan noget som, at det altid er far der fikser familiens wifi eller hænger lamper op. Mor kan jo også sagtens, men det er ikke sådan, vi gør. Vi skyder os selv i foden med vores faste narrativer. Det kræver en indsats at udfordre dem, men vi skal turde! ”, forklarer Ida Christine og understreger, at der selvfølgelig vil være ting, vi ikke kan fra start, men som vi skal gøre en indsats for at lære i stedet for at lade andre gøre det for os.

    Diversitet skal være fremtiden

    Digitaliseringen har spredt sig hurtigt de seneste år, og der er efterhånden ikke mange aspekter af vores samfund, som ikke på en eller anden måde er påvirket af digitalisering, og der er kæmpe efterspørgsel på it-specialister i branchen. Derfor er det også mega vigtigt, at tech bliver både divers og inkluderende, forklarer Ida Christine:

    “Det er vigtigt for både vores demokrati og for vores lands sikkerhed, at flere forskellige mennesker er med til at udvikle vores digitale løsninger.

    Ida Christine Andersen

    Vi håber, at vores “Co-coders hero” fortælling har inspireret dig, gjort dig mere nysgerrig og/eller motiveret dig til at lære mere!

    Skriv til os på hi@cocoders.dk, hvis du kender en rollemodel, som fortjener at få delt sin historie 🙂 

     

     

     

    Idéer til nye blogindlæg?

    Skriv til os på hi@cocoders.dk og del dine ønsker til nye blogindlæg og guides.

    Indlægget Ida Christine Andersen blev først udgivet på Co-coders.

    ]]>
    Nanna Bach Munkholm https://cocoders.dk/nanna-bach-munkholm/ Thu, 19 Jan 2023 14:01:51 +0000 https://cocoders.dk/?p=3596 JEG FANDT MIN STORE PASSION NEMLIG AT SKABE NOGET!

    Som udvikler kan man være med til at skabe vores fremtid – lige fra optimering af indeklima i de danske folkeskoler til udvikling af apps, der kan hjælpe dig med at finde din næste rejse. Mulighederne er uendelig.

    Indlægget Nanna Bach Munkholm blev først udgivet på Co-coders.

    ]]>

    Co-coders heroes: 

    Nanna bach Munkholm

    “min store passion er at skabe noget”

    19. januar, 2023

    I “Co-coders heroes” fortællingerne sætter vi fokus på inspirerende profiler, der arbejder med teknologi og kodning i en eller anden afskygning. I dette blogindlæg har vi fornøjelsen af Nanna Bach Munkholm, som under studiet til bygningsingeniør startede sin første virksomhed, hvor hun syede kernelædertasker. Igennem startup-miljøet fik hun øjnene op for tech og kodning. Læs med nedenfor og bliv klogere på, hvordan Nanna gik fra at være bygningsingeniør af uddannelse til i dag at være professionel softwareudvikler hos det anerkendte konsulenthus Trifork.

    Bosted: Aarhus
    Job: CTO hos Roccai og softwareudvikler hos Trifork
    Uddannelse: Bygningsingeniør

    Mit navn er Nanna Bach Munkholm, jeg er 29 år og elsker at lære nyt. I dag sidder jeg som founder og CTO af tech-startup’en Roccai, Tinder for eCommerce. Derudover er jeg software pilot ved Trifork. Det lå dog ikke helt i kortene, at jeg skulle være softwareudvikler, da jeg aldrig har interesseret mig for tech eller computere. Jeg endte derfor med at uddanne mig til bygningsingeniør. Under studiet startede jeg min første virksomhed, hvor jeg brugte mine kreative evner til at designe og sy kernelædertasker. Her fandt jeg min store passion nemlig at skabe noget – om det så var en bygning, en taske eller software skulle vise sig at være lige meget.

    “Under studiet startede jeg min første virksomhed, hvor jeg brugte mine kreative evner til at designe og sy kernelædertasker. Her fandt jeg min store passion nemlig at skabe noget – om det så var en bygning, en taske eller software skulle vise sig at være lige meget.” 

    Nanna Bach Munkholm, CTO hos Roccai og softwareudvikler hos Trifork

    Hvad kickstartede din interesse for kodning og teknologi? Og hvornår?

    I forbindelse med opbygningen af min første virksomhed blev jeg i 2017 introduceret til Startup Factory, som er et iværksættermiljø for ingeniørstuderende. Dette var første gang, jeg mødte en udvikler og blev introduceret til, hvad det egentlig betød at udvikle software. De lavede apps, VR-spil og Machine Learning. Her sad jeg så over en øl hver fredag og hørte om deres startup-ideer og hvordan de kunne løse alt med kode. En helt ny verden begyndte at åbne sig for mig og et år efter startede jeg min første tech-startup, DecorRaid – Tinder for møbler.

    Hvordan lærte du at skrive den første kode og hvad handlede dit første kodningsprojekt om?

    Her sad jeg omgivet af udviklere i Startup Factory og besluttede mig for at starte en tech-startup – for mig betød det at være “rigtig” tech-iværksætter, at man kan kode. Jeg spurgte derfor dem til råds om, hvordan jeg kom i gang. 

    Det skal dog siges, at det tog mig over et år, før de fik mig overbevist om, at jeg også kunne lære at kode.

    Men jeg sprang ud i det og mit første kodningsprojekt var at lave et Recommender System ved hjælp af Machine Learning, der kunne bruges til at anbefale produkter til DecorRaids brugere. Det krævede, at jeg skulle lære Python og jeg lånte derfor bogen “Python for the absolute beginner” og gennemgik den fra start til slut. Men vigtigst af alt så hjalp min nye udviklervenner mig og jeg tog til alle tech-arrangementer, jeg kunne finde bl.a. Co-coders events.

    Det skal dog siges, at det tog mig over et år, før de fik mig overbevist om, at jeg også kunne lære at kode.

    Nanna Bach Munkholm, CTO hos Roccai og softwareudvikler hos Trifork

    Hvordan fik du dit første professionelle IT-job og hvad var din rolle?

    Efter ingeniørstudiet tog jeg en kandidat i Teknologibaseret forretningsudvikling, da det var den eneste kandidat jeg kunne tage der havde noget med tech at gøre. Her fik jeg muligheden for at fordybe mig i Machine Learning, dog uden hjælp til at lære at programmere. Efter færdiggørelse af mit studie gik jeg på deltid med min egen virksomhed og ledte efter et job til at få brød på bordet. Til et af mine første Co Coders arrangementer, kom jeg i snak med Lise Lystlund der står bag Co-coders og fortalte om min virksomhed og det Recommender System jeg havde udviklet til min virksomhed. Hun hjælp mig derefter med at få mit første IT- job som Data Scientist ved Transition. Her skulle jeg arbejde i Python og Power BI. 

    Hvad er det sjoveste ved at kode? Og hvad er det sværeste?

    Som udvikler kan man være med til at skabe vores fremtid – lige fra optimering af indeklima i de danske folkeskoler til udvikling af apps, der kan hjælpe dig med at finde din næste rejse. Mulighederne er uendelig og der er altid nyt at lære og nye teknologier der opstår. Det er det der gør det spændende at være udvikler. Men der er samtidig også det der gør det svært – man er aldrig færdig med at lære og man føler sig altid lidt bagud. Men her er jeg ved at indse at man må vælge de teknologier man synes er spændende også acceptere at der er mange område man ikke ved noget om og det er okay. 

    Hvad vil du anbefale til andre, som gerne vil lære mere om kodning, teknologi og digitalisering?

    Hvis du ønsker at komme i gang med at kode selv vil jeg anbefale at finde et projekt du er passioneret omkring også søg rådgivning fra andre om hvilke teknologier, programmeringssprog du skal lære for at udføre dit projekt. Det der har været afgørende for at jeg er nået dertil jeg er i dag er, at jeg har skabt mig et netværk af passioneret udviklere.

    Udvikling handler ikke om at sidde i en kælder, men om at skabe nye løsninger sammen.

    Nanna Bach Munkholm, CTO hos Roccai og softwareudvikler hos Trifork

    Vi håber, at vores “Co-coders hero” fortælling har inspireret dig, gjort dig mere nysgerrig og/eller motiveret dig til at lære mere!

    Skriv til os på hi@cocoders.dk, hvis du kender en rollemodel, som fortjener at få delt sin historie 🙂 

     

     

     

    Idéer til nye blogindlæg?

    Skriv til os på hi@cocoders.dk og del dine ønsker til nye blogindlæg og guides.

    Indlægget Nanna Bach Munkholm blev først udgivet på Co-coders.

    ]]>
    ChatGPT https://cocoders.dk/chatgpt/ Wed, 04 Jan 2023 19:57:33 +0000 https://cocoders.dk/?p=3556 UNDRER DU DIG OGSÅ OVER, HVAD DET DER CHATGPT EGENTLIG ER?

    Læs med her og få en simpel beskrivelse af, hvad ChatGPT er, samt hvilke metoder, teknologien baserer sig på. Vi viser dig også, hvordan du selv kan komme i gang med at lege med ChatGPT.

    Indlægget ChatGPT blev først udgivet på Co-coders.

    ]]>

    tech-dansk ordbog

    ChatGPT

    Hvad er det? Og hvorfor er der så meget hype omkring det?

    Har du også brugt det meste af december på at læse begejstrede LinkedIn-opslag om, hvordan ChatGPT kommer til at forandre verden, som vi kender den? Måske har du endda også brugt din juleferie på at høre venner og familiemedlemmer med enten skræk eller begejstring i øjnene fortælle om deres egne forsøg med netop ChatGPT?

    Men hvad er ChatGPT egentlig? Og er det noget, som vi skal frygte eller glæde os over?

    Hvad er ChatGPT?

    ChatGPT er en chatbot baseret på kunstig intelligens – sagt på en anden måde; ChatGPT er en online service, som man kan stille spørgsmål (som på tech-sprog hedder en ’prompt’), hvorefter ChatGPT vil formulere et svar, som både er realistisk og menneskeligt på trods af, at det kommer fra en computer. ChatGPT kan også svare på opfølgende spørgsmål, så man kan føre en dialog med den og ikke kun få svar på et enkelt spørgsmål.

    Du kan f.eks. spørge ChatGPT…

    ”Nævn tre forslag på aftensmåltider”

    Og derefter følge op med…

    ”Giv mig en indkøbsliste på de tre måltider”

    I videoen nedenfor kan du se, hvordan det fungerer i praksis 🙂

    Det er altså ikke nødvendigt, at man får alle detaljer med i første spørgsmål, da man kan fortsætte med spørge ind til emnet, hvis man ikke fik alle de nødvendige informationer i første omgang. Det minder om, når vi mennesker taler sammen. Når vi møder en person, som vi ikke har set i lang tid, starter man jo ofte med at spørge ”Hvordan går det?” og baseret på det spørgsmål, kan vi spørge ind til de detaljer, som vi ikke vidste på forhånd. Det samme kan man gøre med ChatGPT – starte med et indledende spørgsmål og derefter stille uddybende spørgsmål. Smart, ik?

    ChatGPT kan ikke kun give forslag på opskrifter, det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser for, hvad vi kan bruge ChatGPT til. Man kan se det lidt som det nye Google – når vi mangler noget information, så kan vi spørge ChatGPT om hjælp. Forskellen er blot, at ChatGPT selv kan sætte informationerne sammen til et forståeligt svar – vi behøver ikke at gennemsøge et utal af hjemmesider for at sætte de relevante informationer sammen. Det gør ChatGPT for os 😊

    Som I kan se i videoen ovenfor, kan den også forstå flere forskellige sprog, hvilket ellers kan være lidt besværligt – tænk bare på lange gebrokne oversættelser fra Google Translate. Du kan altså stille spørgsmål på lige netop det sprog, der passer dig bedst, og så svarer ChatGPT tilbage i samme sprog.

    Hvordan er ChatGPT blevet udviklet?

    ChatGPT er i stand til at give realistiske og menneskelige svar, da teknologien er blevet trænet til at forstå mønstre og tendenser i almindelig menneskelig dialog vha. det, der kaldes machine learning. ChatGPT er altså en machine learning model, som har modtaget en masse information og erfaring igennem en stor portion data og derefter lært, hvordan det skal kommunikere, så det minder om menneskers dialog.

    Det er lidt ligesom et lille barn, der observerer hans/hendes forældre. I starten har barnet slet ikke et sprog. Når sproget er på plads, er der måske nogle sociale spilleregler – hvad er passende og hvad er upassende at sige højt – som lige skal finpudses og til sidst er barnet vokset op, har set så mange mennesker interagere og tale med hinanden at både sproget og de sociale spilleregler er på plads. Det er det samme, der sker med data og machine learning – her er det bare matematik og det, der hedder algoritmer, der hjælper computeren på vej.

    Når man ser på det på den måde, så er det også nemmere at forstå, hvorfor kunstig intelligens aldrig kan blive bedre end de data, man putter ind i modellen. Hvis et barn vokser op i en verden, hvor vi slår på hinanden og taler grimt til hinanden, vil barnet også kopiere det.

    OBS: Der er et blogindlæg om machine learning på vej, så stay tuned og hold øje med bloggen 😉

    Prøv det selv…

    ChatGPT er lige nu gratis, hvilket betyder, at alle har mulighed for at oprette en bruger og kaste sig ud i at føre en dialog efter eget valg med ChatGPT. For at få lov til at prøve ChatGPT på egen hånd, skal du:

    1) gå til OpenAI’s hjemmeside
    2) opret en bruger
    3) herefter kan du bare spørge løs i teksten, som du kan se i videoen ovenfor

    HUSK: at du også kan stille opfølgende spørgsmål og du kan stille spørgsmål på flere forskellige sprog!

    Lad os inspirere hinanden og lære sammen, så del gerne dine både vellykkede og mislykkede forsøg med ChatGPT. Du kan f.eks. dele en video eller beskrivelse på LinkedIn eller Instagram. Tag gerne vores profil eller brug #cocoderslearn, så vi ser det 😊

    God fornøjelse! 

    De bedste hilsner fra

    Idéer til nye blogindlæg?

    Skriv til os på hi@cocoders.dk og del dine ønsker til nye blogindlæg og guides.

    Indlægget ChatGPT blev først udgivet på Co-coders.

    ]]>
    Få en idé om, hvad et “IDE” er https://cocoders.dk/faa-en-ide-om-hvad-et-ide-er/ Wed, 23 Nov 2022 12:38:10 +0000 https://cocoders.dk/?p=3340 PSST: ET "IDE" ER ET PROGRAM TIL AT PROGRAMMERE I!

    Læs med i dette blogindlæg for bedre at forstå, hvad der gør et IDE vigtigt for programmering, og hvordan du finder et.

    Indlægget Få en idé om, hvad et “IDE” er blev først udgivet på Co-coders.

    ]]>

    tech-dansk ordbog

    Få en idé om, hvad et “IDE” er

    Psst: Et “IDE” er et program til at programmere i!

     

    Læs med i dette blogindlæg for bedre at forstå,                                                                          hvad der gør et IDE vigtigt for programmering,                                                                                og hvordan du finder et

    Vil du redigere et billede i Excel? Eller lave et budget i Paint? Næppe!

    Vi har nemlig forskellige programmer, som hjælper os med de opgaver nemt og hurtigt. For på samme måde, som der findes Photoshop til billedredigering, findes der også programmer til programmering. Og de kaldes for IDE’er!

    Hvad er et IDE?

    IDE står for Integrated Development Environment, og er et program med integrerede værktøjer, der bruges til at udvikle programmer og apps. De gennemgående værktøjer alle IDE’s har er en teksteditor, en compiler og en debugger.

    En teksteditor er præcis, hvad navnet tyder på, nemlig der vi redigerer tekst. Det er her, hvor vi har mulighed for at skrive vores programmer i det sprog, vi har lyst til f.eks JavaScript, Python, C#, Java og så videre. 

    Al vores kode i skal nu køres af vores computer. Problemet er dog, at computeren ikke forstår, hvad vi har skrevet. Den kan simpelthen ikke læse programmeringssprog fordi, at den kun forstår maskinsprog, som er enkle binære instruktioner. Det vil dog være utrolig svært og besværligt, hvis vi skal skrive vores program i maskinsprog. Derfor skal vi bruge en compiler, som oversætter, hvad vi har skrevet i programmeringssprog til maskinsprog, så computeren forstår det. Vi kan ikke direkte se compileren i IDE’et, men når vi kan vælge at køre eller “run” vores program betyder det, at IDE’et har compiler-værktøjet.

    Til sidst af de vigtigste værktøjer en IDE har er debugger-funktionen. Debugging eller fejlfinding er en måde at sikre os, at vores program kører korrekt. Hvis vi ikke får det tiltænkte resultat fra vores program, bliver vi nødt til finde fejlen i vores kode. Denne fejl er, hvad man kalder et “bug”. At debugge er en process, hvor vi først skal identificere problemet, finde kilden til problemet og til sidst enten rette fejlen eller finde en måde at arbejde omkring det. Debugging værktøjet i en IDE gør det muligt for os at trinvis gå igennem vores program og se resultatet af hver linje kode. Hvis man ikke havde et debugging værktøj vil man kun være i stand til at køre hele programmet igennem, og det er derfor sværere at identificere kilden til problemet. 

    Hvilket IDE skal jeg vælge?

    Der er mange forskellige slags IDE’er, så udvalget kan virke overvældende!

    Det du først skal tage stilling til er, hvilket programmeringssprog du skriver i. Nogle IDE’er understøtter nemlig kun specifikke programmeringssprog, hvor andre understøtter flere. Derudover kan nogle IDE’er være platform specifikke, hvilket betyder, at de f.eks kun kan køre på et macOS- eller Windows-system. Dit valg af IDE er derfor baseret på nogle af disse valg, men generelt handler valget også meget om præferencer. Nogle af de features IDE’er kan have er f.eks. autosuggestion når man skriver kode, split-view funktion af en fil, kode-skabeloner, syntax-fejlfinder osv. 

    Et startsted i valget af et IDE kan være at søge på dit programmeringssprog + IDE, se hvilke muligheder der er, og derefter bare vælge et at starte med. Du kan altid vælge et nyt IDE, åbne dine filer heri og arbejde videre der.

    I Co-Coders arbejder vi tit med det gratis IDE Visual Studio Code, som understøtter mange forskellige programmeringssprog f.eks. Python og JavaScript. 

    Opbygningen af et IDE

    Når du har valgt, hvilket IDE du vil arbejde i, kan vi se nærmere på opbygningen af et IDE’s brugerflade. IDE’et jeg bruger i det her eksempel er WebStorm lavet af firmaet JetBrains, derfor kan knapperne se forskellig ud i forhold til, hvilket IDE man vælger. Der er dog fællesnævnere i de fleste IDE’er, som vi går igennem her: 

    Man har tit en oversigt over ens filer og mapper i den ene side. Oversigten gør det nemt at se, hvor filen du arbejder i hører til samt nem adgang til andre filer.

    Teksteditoren er det store vindue, hvor du kan rette og skrive din kode. Der er også et konsol-vindue, hvor programmets output bliver vidst. I mit eksempel vælger jeg at printe sætningen “hello world” til min konsol, hvor det så bliver vist. 

    I hjørnet af eksemplet har vi en play-knap og en insekt-knap. Når jeg trykker på play-knappen kører mit program, hvilket betyder, at IDE’ets compiler oversætter koden til maskinsprog, og herefter kører min computer programmet. Insekt-knappen er til at debugge med, hvor jeg så kan vælge, hvor i min kode jeg vil have den til at stoppe. Du kan næsten også altid finde en “Run”- og “Debug”-fane i menulinjen for dit IDE. 

    Hvordan kommer jeg videre?

    Hvis du er blevet mere interesseret i dele af IDE’et f.eks. debugging-processen, er der mange gode youtube-videoer, som går mere i dybden.

    Ellers kast dig ud i at finde et IDE, som passer til dine behov eller blot nyd, at du nu kan snakke med om IDE’er, debugging, compiler osv. Send gerne din ven, kollega eller søster blogindlægget, hvis vores tech-dansk ordbog kunne være noget for dem!

    Hvis du mangler et kodesprog at gå i gang med, har vi en intro-guide til Python på vores platform.

    Som altid er du mere end velkommen til at hoppe ind på vores Discord-server og spørge løs, hvis du møder udfordringer eller har spørgsmål.

    Vi hepper på dig!

    De bedste hilsner fra

    Idéer til nye blogindlæg?

    Skriv til os på hi@cocoders.dk og del dine ønsker til nye blogindlæg og guides.

    Indlægget Få en idé om, hvad et “IDE” er blev først udgivet på Co-coders.

    ]]>
    Barbara Myhre Isaksen https://cocoders.dk/barbara-myhre-isaksen/ Wed, 09 Nov 2022 08:15:00 +0000 https://cocoders.dk/?p=3292 OM AT GÅ EFTER SIN STØRSTE INTERESSE OG TRO PÅ SIG SELV

    Jeg vil gerne slå et slag for alle dem, der ikke har en teknisk baggrund, men som synes kunstig intelligens er spændende. Der er masser af plads til dig og brug for dine kompetencer i den her verden.

    Indlægget Barbara Myhre Isaksen blev først udgivet på Co-coders.

    ]]>

    Co-coders heroes: 

    Barbara Myhre Isaksen

    Om at gå efter sin største interesse og tro på sig selv

    9. November, 2022

    I “Co-coders heroes” fortællingerne sætter vi fokus på inspirerende profiler, der arbejder med teknologi og kodning i en eller anden afskygning. I dette blogindlæg har vi fornøjelsen af Barbara Myhre Isaksen, som tager os med på sin rejse om at skifte til en karriere indenfor kunstig intelligens. En rejse, som faktisk slet ikke behøvede at være så omfattende, som Barbara i første omgang troede. Læs mere om det her, hvor Barbara også indvier os i sit bedste råd til, hvis man vil lave samme karriereskift. 

    Bosted: København
    Job: AI Konsulent hos TodAI
    Uddannelse: MA i Digital Management fra Hyper Island

    Introduktion: Jeg hedder Barbara, og jeg arbejder som AI konsulent hos TodAI. Her rådgiver jeg virksomheder om, hvordan de kan få success med AI og machine learning, og er ansvarlig for den del af AI projekter, der har med forretningen at gøre. Jeg har en baggrund indenfor Business Development, UX design og Digital Management. 

    “Jeg vil gerne slå et slag for alle dem, der ikke har en teknisk baggrund, men som synes kunstig intelligens er spændende. Der er masser af plads til dig og brug for dine kompetencer i den her verden. ” 

    Barbara Myhre Isaksen, AI Konsulent hos TodAI

    Hvad kickstartede din interesse for teknologi og kunstig intelligens?

    Jeg har altid været fascineret af teknologi og fremtiden. Da jeg var lille, var jeg vild med science fiction film og deres tilhørende robotter. Tænk Terminator, iRobot, 2001: A Space Odyssey, Blade Runner og A.I Artificial Intelligence. 

    Alle jobs, jeg har været ansat i, har i deres kerne handlet om at hjælpe virksomheder med at ‘træde ind i fremtiden’. Og forstå hvilke muligheder nye digitale teknologier skaber. Jeg bliver altid helt vildt begejstret, når tænker på, hvad vi kan med teknologi og AI lige om lidt, og selvom bias og privacy er en vigtig del af mine overvejelser, så er jeg en kæmpe teknologi optimist. Det synes jeg, der er for få, der tør fejre, at de er. 

    Hvordan tog du hul på at lære om kunstig intelligens?

    For godt tre år siden besluttede jeg, at nu ville jeg skifte til en karriere indenfor kunstig intelligens. Jeg havde i længere tid gerne ville skifte fra digital til tech, og mulighederne ved kunstig intelligens inspirerede mig på en måde, som andre emner ikke havde kunnet måle sig med. 

    På daværende tidspunkt var jeg lige påbegyndt en deltids master i Digital Management på Hyper Island, og jeg havde mulighed for at dreje alle mine opgaver ind på Kunstig Intelligens: AI and new business models, AI and sustainability, AI and diversity, AI and innovation. Sidst på studiet skrev jeg min master vedrørende brugen af AI i danske små- og mellemstore virksomheder sammen med Dansk Industri. Ved siden af mit studie tog jeg Andrew Ng’s kurser i Kunstig Intelligens på Coursera, og læste en masse bøger og artikler. 

    Jeg havde en lang periode, hvor jeg tænkte, “jeg skal bare lige tage det her kursus” så kan jeg søge en rolle som konsulent med fokus på kunstig intelligens. Jeg blev ligesom ved med at udskyde det – det var først, da jeg forstod, at de skills jeg havde i forvejen, kunne kombineres med kunstig intelligens, at det rigtigt sagde klik.

    I stedet for at tænke at jeg havde behov for tekniske AI færdigheder, begyndte jeg at se, at værdien lå i mine nuværende talenter plus et lag af AI. Og så fik jeg selvtillid!

    Så jeg har også lavet en masse fejl i min approach til at skifte karrierer. Derfor er mit bedste råd til andre, at de skal forstå, hvad deres talenter er og så tilføje et lag af AI til det. Det kan være alt fra UX design til markedsføring, finans og projektledelse. 

     

    Hvordan fik du dit første professionelle IT-job, og hvad var din rolle?

    Mit første profesionelle IT job var som webdesigner og UX designer. Jeg har altid designet websider, og da jeg var yngre lærte jeg at kode basic hjemmesider med HTML, CSS og JavaScript, og bruge WordPress og Photoshop. Det var de skills, der landede mig mit første job hos InnovationLab. 

    Det var et lille team, der skulle starte et digitalt magasin om fremtiden, tech og innovation – min rolle var at designe vores digitale platform, og lede vores udviklere. 

    Koder du i dit job eller arbejder du med kunstig intelligens på en anden måde?

    Jeg koder ikke i mit job. Jeg arbejder med alle de mange andre opgaver, der er indenfor et kunstig intelligens projekt, og så udvikler mine dygtige kollegaer løsningen. Hos TodAI siger vi ofte, at kunstig intelligens ikke er et teknisk problem, det er et forretningsproblem. Der er nemlig rigtig mange projekter, der slår fejl, fordi virksomheden glemmer, at deres AI projekt skal give værdi til virksomheden og ikke bare være et ophøjet teknologi projekt. 

    Jeg hjælper vores kunder med at forstå, hvor i deres forretning der er mulighed for at skabe værdi med kunstig intelligens, sætte det rigtige team sammen, teste idéer og implementere løsningen. Og så får jeg ofte brug for mine UX skills når løsningen skal visualiseres. Derudover så taler jeg til konferencer og kurser om kunstig intelligens, ledelse og forretningen.

    Jeg bliver altid helt vildt begejstret, når tænker på, hvad vi kan med teknologi og AI lige om lidt […], så jeg er en kæmpe teknologi optimist. Det synes jeg, der er for få, der tør fejre, at de er.

    Barbara Myhre Isaksen, AI Konsulent hos TodAI

    Hvilke kompetencer, synes du, er vigtige for at kunne gøre en forskel ude i virksomhederne med kunstig intelligens?

    Stort set alle kompetencer giver mening i et projekt, der benytter kunstig intelligens. Man kan sige, at kunstig intelligens er en “cross-functional-team-sport”. Der er brug for et tværfagligt team. Derfor er den vigtigste kompetence at få en generel forståelse for, hvad AI kan og ikke kan. 

    Jeg vil gerne slå et slag for alle dem, der ikke har en teknisk baggrund, men som synes kunstig intelligens er spændende. Der er masser af plads til dig og brug for dine kompetencer i den her verden. 

    Hvad vil du anbefale til andre, som gerne vil starte en karriere i kunstig intelligens?

    • Springet til en karriere i AI er ikke så stort, som du tror. 
    • No-code / low-code AI-værktøjer gør indgangbarrieren til hvem, der kan bygge AI, meget mindre
    • Hvis du skifter dit karrierefokus til ‘din nuværende position’ + ‘AI’, er du et skridt tættere på fremtiden end andre i samme stilling. 
    • Andrew Ng’s kurser i kunstig intelligens på Coursera kan noget, som andre online kurser ikke kan. 
    • Tag et kursus i kunstig intelligens eller machine learning hos Co-Coders (selvfølgelig!)

    Vi håber, at vores “Co-coders hero” fortælling har inspireret dig, gjort dig mere nysgerrig og/eller motiveret dig til at lære mere!

    Skriv til os på hi@cocoders.dk, hvis du kender en rollemodel, som fortjener at få delt sin historie 🙂 

     

     

     

    Idéer til nye blogindlæg?

    Skriv til os på hi@cocoders.dk og del dine ønsker til nye blogindlæg og guides.

    Indlægget Barbara Myhre Isaksen blev først udgivet på Co-coders.

    ]]>
    Elena Escrivá de Romaní https://cocoders.dk/elena-escriva-de-romani/ Wed, 26 Oct 2022 12:43:58 +0000 https://cocoders.dk/?p=3193 FRA CORONA-OPSIGELSE TIL IVÆRKSÆTTERDRØM

    Jeg synes, at en af de mest underholdende og tilfredsstillende dele af at kode, er at bygge noget, som du selv har designet og planlagt, og som skaber værdi for dig.  

    Indlægget Elena Escrivá de Romaní blev først udgivet på Co-coders.

    ]]>

    Co-coders heroes: 

    Elena Escrivá de romanì 

    Fra corona-opsigelse til iværksætterdrøm

    26. Oktober, 2022

    I “Co-coders heroes” fortællingerne sætter vi fokus på inspirerende profiler, der arbejder med teknologi og kodning i en eller anden afskygning. I dette blogindlæg har vi fornemt besøg af Elena Escrivá de Romaní, der fortæller sin historie om at gå fra at være pilot til nu at have egen virksomhed og samtidig komme helt ind i tech-verden.

    Elena har 6 års erfaring med at være pilot for flyselskaber og er oprindeligt fra Spanien, men flyttede til Danmark i 2018.

    Hun er medstifter af FuelVision sammen med Søren Wistisen, hvor hun har overblikket over produkt- og teknologiudviklingen. Kort fortalt er FuelVision en app, som piloter kan bruge til at mindske deres brændstof og brændstof-udslip, når de flyver.

    Elena og FuelVision er derfor med til at hjælpe luftfartsindustrien til at blive grønnere ved at give piloter muligheden for at tage valg om den bedste praksis inden de letter.

    Da vi startede FuelVision var jeg meget positivt overrasket over, hvor generøse mennesker er, de vil gerne dele ressourcer og er villige til at hjælpe.

    Elena Escrivá de Romaní, medstifter af FuelVision

    Af piloter til piloter

    Min interesse i teknologi startede et par år tilbage ved at følge Y Combinator-programmer, høre podcasts, hele startup økosystemet og lege lidt med programmering. I løbet af de sidste par år har jeg forstørret min viden med iOS app-udvikling, fokusering på digitalt produktudvikling, brugeroplevelse, design og dataanalyse.

    I løbet af pandemien blev Søren og jeg opsagt som så mange andre piloter. Søren introducerede mig til sin ide om at bruge data til at påvirke den økonomiske planlægning og brændstofafdækning i flyselskaber. Efter vi havde diskuteret de nuværende produkter, som fokuserer på brændstofeffektivitet, valgte vi at forene kræfter og starte FuelVision. Vi udviklede derefter et proof of concept, der kombinerer både planlægning og brændstofafdækning, som er baseret på vores operationelle erfaring og indsigt.

    FuelVisions produkt er bygget af piloter til piloter. Vores mål er at reducere brændstof-udslip gennem en friktionsfri oplevelse, som assisterer piloter i deres dag til dag beslutninger, mens de forbedrer deres færdigheder og kan se deres fremskridt.

    At starte i det små med grundlæggende funktionalitet, der kan gøre dit liv bare en smule lettere, kan have en stor indflydelse og motivere dig […]

    Elena Escrivá de Romaní, medstifter af FuelVision

    Byg noget som skaber værdi for dig

    Jeg synes, at en af de mest underholdende og tilfredsstillende dele af at kode er at bygge noget du selv har designet og planlagt, og som skaber værdi for dig. At starte i det små med grundlæggende funktionalitet, der kan gøre dit liv bare en smule lettere, kan have en stor indflydelse og motivere dig til at fortsætte med at forbedre dine færdigheder. 

    Jeg tror, ​​at den sværeste del for mig, da jeg begyndte at udvide min baggrund inden for teknologi, var, når jeg nogle gange ikke helt forstod et problem. Det var en udfordring at blive ved med at fortsætte og samtidig udfylde de huller på vejen.

    Selvom jeg startede med “native development” (software, som kører specifikt på en bestemt platform eller enhed f.eks Android eller iOS) besluttede vi os for at vælge React Native (software, som kan køre på tværs af platforme). Det gav mig en unik mulighed for at dykke ned i udvikling på tværs af platforme og JavaScript, samt at fortsætte min læring understøttet af mine mentorer, online ressourcer og mit team.

    Fællesskab og generøse mennesker er vejen frem 

    Mentorskaber er et godt sted at lære, jeg vil også anbefale at gøre brug af fællesskaber og open source, som er tilgængeligt derude. Da vi startede FuelVision var jeg meget positivt overrasket over, hvor generøse mennesker er, de vil gerne dele ressourcer og er villige til at hjælpe. Og sidst, relateret til mit svar om at starte i det små, at være for over-ambitiøs, når du begynder at lære enhver form for færdighed, kan ødelægge din motivation. Jeg fandt, at det at sætte mål og milepæle var meget gavnligt for mig, da jeg kunne se mine fremskridt.

    Vi håber, at vores “Co-coders hero” fortælling har inspireret dig, gjort dig mere nysgerrig og/eller motiveret dig til at lære mere!

    Skriv til os på hi@cocoders.dk, hvis du kender en rollemodel, som fortjener at få delt sin historie 🙂 

     

     

     

    Idéer til nye blogindlæg?

    Skriv til os på hi@cocoders.dk og del dine ønsker til nye blogindlæg og guides.

    Indlægget Elena Escrivá de Romaní blev først udgivet på Co-coders.

    ]]>