Hvad kickstartede din interesse for kodning og teknologi? Og hvornår?

Det lå ikke i kortene, at jeg skulle arbejde med tech. Som barn og teenager skiftede jeg mening hele tiden; jeg har både villet være dyrlæge, advokat, landmand og jockey – og en hel masse andre ting. Men det, der holdt ved længst tid, var drømmen om at blive jægersoldat. Det skete dog ikke… Faktisk kom jeg ikke engang igennem session, og så måtte jeg jo finde ud af, hvad der så skulle ske.

Jeg tog først en uddannelse som kontorassistent, og det var slet ikke mig. Men jeg gennemførte, imens jeg brugte tiden på at finde ud af, hvad jeg så skulle lave. Jeg overvejde både nanoscience og global business engineering, men jeg endte med at vælge ICT Engineering på VIA University College. Interessen for tech kom lidt hen ad vejen, fordi jeg var begyndt at spille meget computer og synes det kunne være mega sejt at skrive kode selv.

Hvordan lærte du at skrive den første kode og hvad handlede dit første kodningsprojekt om?

Hvis man ikke tæller simpelt HTML på Myspace og Arto med, så var det faktisk på den første dag på studiet. Indtil da havde jeg ikke skrevet en eneste linje kode ud over det simple HTML, man lavede på sine profiltekster på sociale medier. Jeg lavede heller ikke hobbyprojekter ved siden af studiet, mens jeg studerede, så mit første egentlige kodeprojekt var det første jeg løb ind i på studiet. Det blev vist kodet i Java og det var et lille program, der kunne simulere et lager, hvor man kunne tage varer ud, lægge varer ind og holde styr på, hvad der lå hvor.

Generelt har jeg faktisk aldrig rigtig haft hobbyprojekter. Jeg er sådan en all-over-the-place-type, der har masser af forskellige interesser. Når jeg kommer hjem, laver jeg derfor alt muligt andet – læser bøger, maler akvarelmalerier, spiller brætspil, spiller playstation eller hvad der nu lige har fanget min interesse. Jeg har ikke oplevet, at det har været en hindring for mig, at jeg ikke har hobbyprojekter eller har kodet noget før, jeg startede på studiet. 

Hvordan fik du dit første professionelle IT-job og hvad var din rolle?

Mit første job var umiddelbart efter studiet, hvor jeg blev ansat som fullstack-webudvikler. Jeg var med til at udvikle software til både frontend og backend, og det var faktisk et skift i teknologi fra det, jeg kom fra. Mit studie var primært baseret på Java og der var ikke så meget frontend. I mit første job skulle jeg lave en masse frontend og blev også præsenteret for C#, så det var en helt ny verden.

I månederne op til afleveringen af min bachelor, skrev jeg en skabelon på en ansøgning, som jeg kunne bruge til at søge en masse jobs. Derefter gik jeg i gang med at researche hvilke virksomheder, jeg fandt spændende og relevante for mig at arbejde i. Jeg sendte både uopfordrede ansøgninger, men jeg søgte også opslåede stillinger (også selvom de ikke var henvendt til nyuddannede). Jeg endte med at blive indkaldt til flere samtaler og fandt også et sted, som jeg synes lød interessant og med gode muligheder for læring. På den måde havde jeg faktisk allerede en underskrevet kontrakt på et job to måneder før, mit studie var færdigt og jeg startede mandagen efter, at jeg havde fået mit eksamensbevis.

Hvad er det sjoveste ved at kode? Og hvad er det sværeste?

Det sjoveste er helt klart det kreative og følelsen af at bygge eller skabe noget. Det er lidt den samme følelse, jeg fik som barn, når jeg legede med LEGO. Jeg elsker at sidde og rode rundt i kode for at få noget til at virke. Og jeg elsker at fejlsøge – hvis der er en fejl, så går der totalt Sherlock Holmes i mig, indtil jeg har fundet ud af hvorfor og hvordan, det kan fikses.

Det sværeste er, at feltet er så stort og udvikler sig så hurtigt, at man altid føler sig lidt dum og lidt bagud. Impostor syndromet lever i bedste velgående i den her branche, for der er ingen, der kan følge med i det hele, så man skal ligesom komme overens med, at læringen varer evigt, og at man ikke kan vide det hele – og at det faktisk heller ikke er nødvendigt. Det er okay ikke at vide alt om alt.

Hvad vil du anbefale andre, som gerne vil lære mere om kodning, teknologi og digitalisering?

Kast dig ud i det og lav noget, som, du synes, er sjovt. Kunne det være skægt at lave en app, der kan generere random billeder af enhjørninger? Go for it! Eller hvad med et program, der kan holde styr på hvilke kasser i dit kælderrum, du har hvilke ting i? Go for it! En hjemmeside, der kan sammenligne vejrudsigter? Go for it! Seriøst, the sky is the limit.

Det vigtigste er ikke at lade sig overvælde! IT og kodning er et kæmpe område med uendelige muligheder – og du behøver ikke at vide det hele for at komme i gang. Hvis det virker uoverskueligt, så find nogle simple tutorials på youtube, hvor du kan kode med, imens nogen fortæller dig, hvad der bliver gjort og hvorfor… Og så byg det!

Kodning er både sjovt og relevant

Det har aldrig været Mathildes ambition, at kodning skulle ende ud som et fast arbejde. Hun havde lyst til at lære, fordi det var sjovt, og fordi hun tænkte, at det kunne blive relevant for hendes senere arbejdsliv.

”Jeg drømmer om at blive projektleder eller at arbejde med forretningsudvikling. Rigtig gerne indenfor IT. Derfor tænker jeg, at det både er relevant og nødvendigt, at jeg lærer noget programmering, så jeg kan tale og forstå programmørernes sprog. Også selvom jeg ikke selv skal udvikle,” forklarer hun.

Det betaler sig at række ud

Mathildes ønske om en kodeklub ledte hende til sit første opslag på LinkedIn.

”Jeg tænkte, at LinkedIn ville være den bedste platform til den slags opslag, fordi det er muligt at komme ud at ramme mange mennesker. Og det lykkedes for mig. Jeg fik vildt mange positive tilbagemeldinger og opbakning.”

På bagkant af opslaget opstod så kodeklubben bestående af seks kodenysgerrige.

”Jeg har virkelig lært, at det kan betale sig at række ud. Det er altid muligt at finde gode tilbud, et godt netværk og hjælp, hvis man ønsker. Så man skal ikke være bange for at gøre det. ”

 Vi kan gøre ting i fællesskab

Kodeklubbens har mødtes fast hver mandag, hvor de har sparret med hinanden og hygget sig om kodningen. Den seneste tid har det været sjældnere, da flere medlemmer er begravet i bachelor- eller specialeskrivning.

”Selvom vi har en travl periode, hvor vi ikke ses lige så ofte, er det klart ambitionen, at det skal op at køre mere fast igen, når vi har mere tid, ” fortæller Mathilde.

Udover de faste møder, har kodeklubben også haft glæde af hinanden til forskellige arrangementer. Blandt andet har de i samlet flok været til en af Co-coders codenights.

”Det er virkelig fedt at kunne tage til den slags events med nogen, man kender, i stedet for at komme alene. Vi har fået et godt fællesskab, hvor vi også kan tale om andre ting, og hvor vi er blevet trygge ved hinanden. Det gør også netop, at man godt tør stille de dumme spørgsmål.”

Piger spiller Sims, og drenge spiller skydespil

Thea har interesseret sig for gaming, siden hun var barn, hvor hun som eneste pige sad og spillede Counter Strike med drengene i frikvartererne.

”Dengang var det meget sådan, at pigerne spillede Sims, og drengene spillede skydespil. Jeg spillede også skydespil, og derfor faldt jeg lidt uden for”, fortæller Thea, der ikke lod sig stoppe af at være eneste pige. Det motiverede hende tværtimod til at blive bedre.

”Jeg har nok sådan en modvillighed og fandenivoldskhed, der gør, at jeg kaster mig ud i ting, selvom jeg er usikker. Jeg skulle fanme ikke være den eneste pige, der spillede, og så også være den dårligste.”

Det var en kæmpe succesoplevelse for Thea, da drengene anerkendte, at hun var dygtig til Counter Strike.

”Samme succesfølelse oplever jeg i dag, når jeg kaster mig ud i noget, jeg er nervøs over og ligesom får modbevist, at jeg ikke skulle kunne det. Det gælder for eksempel mange af de udfordringer, der opstår, når man arbejder i en start-up, ” forklarer Thea.

Vores fællesskab skal være for alle

CinderCat Games er ved at udvikle deres første spil, Glum, som er et førstepersons action-adventure spil. Når spillet formentlig får sin debut i 2024, håber Thea, at det vil lykkes at få opbygget et community for spillet på chatplatformen discord.

”Vi vil sørge for at moderere debatten på discord, så fællesskabet bliver et godt sted at være for alle. Her ser jeg det helt klart som en fordel at vi er forskellige køn og profiler, så vi har en forståelse for, hvordan det er at være modtager fra forskellige vinkler.”

Kvinder kan byde ind med et andet perspektiv

Thea har, ligesom mange andre, hørt historier i medierne fra spilbrancen, hvor kvinder er blevet behandlet dårligt. Hos CinderCat Games gør de meget ud af at have en kultur, hvor de kan tale åbent om den slags hændelser.

”Jeg tænker sjældent over mit køn i vores team. Her bliver det set som en styrke, og vi er også generelt opmærksomme på at erkende hinandens styrker og forskelligheder. Vi tror meget på, at den bedste arbejdskultur og de bedste idéer udspringer af forskellige personligheder og perspektiver.”

Derfor arbejder Thea og de andre fra CinderCat Games med så vidt muligt at tage udgangspunkt i hinandens erfaringer, for på den måde at skabe både en god arbejdskultur og i sidste ende også et godt spilprodukt, som kan gribe brugeren og favne bredt.

Man skal følge det, man kan lide

”Som mange andre var jeg bange for at skille mig ud, da jeg var yngre. Men der er noget fedt ved at turde stå ved og følge det, man kan lide og brænder for, ” siger Thea.

På sin vej gennem uddannelsessystemet har hun hele tiden opsøgt det, hun syntes var spændende. Allerede i gymnasiet skrev hun opgaver om videospil. Også selvom hun dengang ingen idé havde om, at det var i den branche, hun ville ende efter sin uddannelse.

Vi har brug for nogen at spejle os i

Allerede i folkeskolen begyndte Ida Christines interesse for IT så småt at spire, og hun brugte meget tid på skolens computere. Da hun nogle år senere kom på efterskole, ville hun gerne lære at kode, og hun opsøgte den gruppe af drenge på skolen, som var gode til den slags.

”De ville ikke rigtig lukke mig ind i deres kodningsfællesskab, og det blev lidt solgt som om, at jeg da var ’for sej’ til at skulle have lyst til at kode.”

Efter gymnasiet og to sabbatår kredsede Ida Christines tanker stadig om IT, da hun skulle vælge sin videregående uddannelse.

”Jeg vidste, at jeg ikke skulle være udvikler. Her havde jeg stadig en fornemmelse af, at det var et lukket fællesskab. Og der var ingen kvinder på datalogi, som jeg kunne bruge som rollemodeller og spejle mig i.”

Ida Christines valg endte med at falde på informationsvidenskab, som på mange måder kobler IT, samfundsfag og humaniora.

 Alle kan kode, det er bare at kaste sig ud i det

”Der er rigtig mange mennesker, der har en opfattelse af IT som enten trylleri eller astrofysisk, men det er faktisk simpelt. I hvert fald at komme i gang.”

Ida Christine forklarer, at det vigtigste, hvis man gerne vil lære mere om tech, er ikke at lade sig skræmme væk på forhånd. Rigtig mange i branchen er selv autodidakte, og man kommer langt med nysgerrighed og læringslyst.

”Der findes mange forskellige måder at løse de udfordringer, vi kan med it, og derfor er der meget kreativitet forbundet med arbejdet. Derfor er det også vildt vigtigt at få forskellige typer mennesker med, for på den måde ender vi i sidste ende med det bedste produkt, fordi det er udviklet med mange perspektiver for øje .”

Vi kan lære i fællesskab

Noget, som har hjulpet Ida Christine meget med at lære tech og kodning, har været at lære sammen med andre.

”Det er fedt at komme ind i et netværk, hvor andre har lyst til at lære fra sig og give sin passion videre. Det kan et netværk som Co-coders sætte rammerne om og være med til at gøre til virkelighed.”

Vi skyder os selv i foden med vores narrativer

Der er rigtig mange af de narrativer, vi fortæller os selv i hverdagen, som kan være med til at bremse udviklingen mod mere diversitet i tech, forklarer Ida Christine.

”Sådan noget som, at det altid er far der fikser familiens wifi eller hænger lamper op. Mor kan jo også sagtens, men det er ikke sådan, vi gør. Vi skyder os selv i foden med vores faste narrativer. Det kræver en indsats at udfordre dem, men vi skal turde! ”, forklarer Ida Christine og understreger, at der selvfølgelig vil være ting, vi ikke kan fra start, men som vi skal gøre en indsats for at lære i stedet for at lade andre gøre det for os.

Diversitet skal være fremtiden

Digitaliseringen har spredt sig hurtigt de seneste år, og der er efterhånden ikke mange aspekter af vores samfund, som ikke på en eller anden måde er påvirket af digitalisering, og der er kæmpe efterspørgsel på it-specialister i branchen. Derfor er det også mega vigtigt, at tech bliver både divers og inkluderende, forklarer Ida Christine:

Hvad kickstartede din interesse for kodning og teknologi? Og hvornår?

I forbindelse med opbygningen af min første virksomhed blev jeg i 2017 introduceret til Startup Factory, som er et iværksættermiljø for ingeniørstuderende. Dette var første gang, jeg mødte en udvikler og blev introduceret til, hvad det egentlig betød at udvikle software. De lavede apps, VR-spil og Machine Learning. Her sad jeg så over en øl hver fredag og hørte om deres startup-ideer og hvordan de kunne løse alt med kode. En helt ny verden begyndte at åbne sig for mig og et år efter startede jeg min første tech-startup, DecorRaid – Tinder for møbler.

Hvordan lærte du at skrive den første kode og hvad handlede dit første kodningsprojekt om?

Her sad jeg omgivet af udviklere i Startup Factory og besluttede mig for at starte en tech-startup – for mig betød det at være “rigtig” tech-iværksætter, at man kan kode. Jeg spurgte derfor dem til råds om, hvordan jeg kom i gang. 

Det skal dog siges, at det tog mig over et år, før de fik mig overbevist om, at jeg også kunne lære at kode.

Men jeg sprang ud i det og mit første kodningsprojekt var at lave et Recommender System ved hjælp af Machine Learning, der kunne bruges til at anbefale produkter til DecorRaids brugere. Det krævede, at jeg skulle lære Python og jeg lånte derfor bogen “Python for the absolute beginner” og gennemgik den fra start til slut. Men vigtigst af alt så hjalp min nye udviklervenner mig og jeg tog til alle tech-arrangementer, jeg kunne finde bl.a. Co-coders events.

Hvordan fik du dit første professionelle IT-job og hvad var din rolle?

Efter ingeniørstudiet tog jeg en kandidat i Teknologibaseret forretningsudvikling, da det var den eneste kandidat jeg kunne tage der havde noget med tech at gøre. Her fik jeg muligheden for at fordybe mig i Machine Learning, dog uden hjælp til at lære at programmere. Efter færdiggørelse af mit studie gik jeg på deltid med min egen virksomhed og ledte efter et job til at få brød på bordet. Til et af mine første Co Coders arrangementer, kom jeg i snak med Lise Lystlund der står bag Co-coders og fortalte om min virksomhed og det Recommender System jeg havde udviklet til min virksomhed. Hun hjælp mig derefter med at få mit første IT- job som Data Scientist ved Transition. Her skulle jeg arbejde i Python og Power BI. 

Hvad er det sjoveste ved at kode? Og hvad er det sværeste?

Som udvikler kan man være med til at skabe vores fremtid – lige fra optimering af indeklima i de danske folkeskoler til udvikling af apps, der kan hjælpe dig med at finde din næste rejse. Mulighederne er uendelig og der er altid nyt at lære og nye teknologier der opstår. Det er det der gør det spændende at være udvikler. Men der er samtidig også det der gør det svært – man er aldrig færdig med at lære og man føler sig altid lidt bagud. Men her er jeg ved at indse at man må vælge de teknologier man synes er spændende også acceptere at der er mange område man ikke ved noget om og det er okay. 

Hvad vil du anbefale til andre, som gerne vil lære mere om kodning, teknologi og digitalisering?

Hvis du ønsker at komme i gang med at kode selv vil jeg anbefale at finde et projekt du er passioneret omkring også søg rådgivning fra andre om hvilke teknologier, programmeringssprog du skal lære for at udføre dit projekt. Det der har været afgørende for at jeg er nået dertil jeg er i dag er, at jeg har skabt mig et netværk af passioneret udviklere.

Hvad kickstartede din interesse for teknologi og kunstig intelligens?

Jeg har altid været fascineret af teknologi og fremtiden. Da jeg var lille, var jeg vild med science fiction film og deres tilhørende robotter. Tænk Terminator, iRobot, 2001: A Space Odyssey, Blade Runner og A.I Artificial Intelligence. 

Alle jobs, jeg har været ansat i, har i deres kerne handlet om at hjælpe virksomheder med at ‘træde ind i fremtiden’. Og forstå hvilke muligheder nye digitale teknologier skaber. Jeg bliver altid helt vildt begejstret, når tænker på, hvad vi kan med teknologi og AI lige om lidt, og selvom bias og privacy er en vigtig del af mine overvejelser, så er jeg en kæmpe teknologi optimist. Det synes jeg, der er for få, der tør fejre, at de er. 

Hvordan tog du hul på at lære om kunstig intelligens?

For godt tre år siden besluttede jeg, at nu ville jeg skifte til en karriere indenfor kunstig intelligens. Jeg havde i længere tid gerne ville skifte fra digital til tech, og mulighederne ved kunstig intelligens inspirerede mig på en måde, som andre emner ikke havde kunnet måle sig med. 

På daværende tidspunkt var jeg lige påbegyndt en deltids master i Digital Management på Hyper Island, og jeg havde mulighed for at dreje alle mine opgaver ind på Kunstig Intelligens: AI and new business models, AI and sustainability, AI and diversity, AI and innovation. Sidst på studiet skrev jeg min master vedrørende brugen af AI i danske små- og mellemstore virksomheder sammen med Dansk Industri. Ved siden af mit studie tog jeg Andrew Ng’s kurser i Kunstig Intelligens på Coursera, og læste en masse bøger og artikler. 

Jeg havde en lang periode, hvor jeg tænkte, “jeg skal bare lige tage det her kursus” så kan jeg søge en rolle som konsulent med fokus på kunstig intelligens. Jeg blev ligesom ved med at udskyde det – det var først, da jeg forstod, at de skills jeg havde i forvejen, kunne kombineres med kunstig intelligens, at det rigtigt sagde klik.

I stedet for at tænke at jeg havde behov for tekniske AI færdigheder, begyndte jeg at se, at værdien lå i mine nuværende talenter plus et lag af AI. Og så fik jeg selvtillid!

Så jeg har også lavet en masse fejl i min approach til at skifte karrierer. Derfor er mit bedste råd til andre, at de skal forstå, hvad deres talenter er og så tilføje et lag af AI til det. Det kan være alt fra UX design til markedsføring, finans og projektledelse. 

Hvordan fik du dit første professionelle IT-job, og hvad var din rolle?

Mit første profesionelle IT job var som webdesigner og UX designer. Jeg har altid designet websider, og da jeg var yngre lærte jeg at kode basic hjemmesider med HTML, CSS og JavaScript, og bruge WordPress og Photoshop. Det var de skills, der landede mig mit første job hos InnovationLab. 

Det var et lille team, der skulle starte et digitalt magasin om fremtiden, tech og innovation – min rolle var at designe vores digitale platform, og lede vores udviklere. 

Koder du i dit job eller arbejder du med kunstig intelligens på en anden måde?

Jeg koder ikke i mit job. Jeg arbejder med alle de mange andre opgaver, der er indenfor et kunstig intelligens projekt, og så udvikler mine dygtige kollegaer løsningen. Hos TodAI siger vi ofte, at kunstig intelligens ikke er et teknisk problem, det er et forretningsproblem. Der er nemlig rigtig mange projekter, der slår fejl, fordi virksomheden glemmer, at deres AI projekt skal give værdi til virksomheden og ikke bare være et ophøjet teknologi projekt. 

Jeg hjælper vores kunder med at forstå, hvor i deres forretning der er mulighed for at skabe værdi med kunstig intelligens, sætte det rigtige team sammen, teste idéer og implementere løsningen. Og så får jeg ofte brug for mine UX skills når løsningen skal visualiseres. Derudover så taler jeg til konferencer og kurser om kunstig intelligens, ledelse og forretningen.

Hvilke kompetencer, synes du, er vigtige for at kunne gøre en forskel ude i virksomhederne med kunstig intelligens?

Stort set alle kompetencer giver mening i et projekt, der benytter kunstig intelligens. Man kan sige, at kunstig intelligens er en “cross-functional-team-sport”. Der er brug for et tværfagligt team. Derfor er den vigtigste kompetence at få en generel forståelse for, hvad AI kan og ikke kan. 

Jeg vil gerne slå et slag for alle dem, der ikke har en teknisk baggrund, men som synes kunstig intelligens er spændende. Der er masser af plads til dig og brug for dine kompetencer i den her verden. 

Hvad vil du anbefale til andre, som gerne vil starte en karriere i kunstig intelligens?

• Springet til en karriere i AI er ikke så stort, som du tror. 
• No-code / low-code AI-værktøjer gør indgangbarrieren til hvem, der kan bygge AI, meget mindre
• Hvis du skifter dit karrierefokus til ‘din nuværende position’ + ‘AI’, er du et skridt tættere på fremtiden end andre i samme stilling. 
• Andrew Ng’s kurser i kunstig intelligens på Coursera kan noget, som andre online kurser ikke kan. 
• Tag et kursus i kunstig intelligens eller machine learning hos Co-Coders (selvfølgelig!)

Af piloter til piloter

Min interesse i teknologi startede et par år tilbage ved at følge Y Combinator-programmer, høre podcasts, hele startup økosystemet og lege lidt med programmering. I løbet af de sidste par år har jeg forstørret min viden med iOS app-udvikling, fokusering på digitalt produktudvikling, brugeroplevelse, design og dataanalyse.

I løbet af pandemien blev Søren og jeg opsagt som så mange andre piloter. Søren introducerede mig til sin ide om at bruge data til at påvirke den økonomiske planlægning og brændstofafdækning i flyselskaber. Efter vi havde diskuteret de nuværende produkter, som fokuserer på brændstofeffektivitet, valgte vi at forene kræfter og starte FuelVision. Vi udviklede derefter et proof of concept, der kombinerer både planlægning og brændstofafdækning, som er baseret på vores operationelle erfaring og indsigt.

FuelVisions produkt er bygget af piloter til piloter. Vores mål er at reducere brændstof-udslip gennem en friktionsfri oplevelse, som assisterer piloter i deres dag til dag beslutninger, mens de forbedrer deres færdigheder og kan se deres fremskridt.

Byg noget som skaber værdi for dig

Jeg synes, at en af de mest underholdende og tilfredsstillende dele af at kode er at bygge noget du selv har designet og planlagt, og som skaber værdi for dig. At starte i det små med grundlæggende funktionalitet, der kan gøre dit liv bare en smule lettere, kan have en stor indflydelse og motivere dig til at fortsætte med at forbedre dine færdigheder. 

Jeg tror, ​​at den sværeste del for mig, da jeg begyndte at udvide min baggrund inden for teknologi, var, når jeg nogle gange ikke helt forstod et problem. Det var en udfordring at blive ved med at fortsætte og samtidig udfylde de huller på vejen.

Selvom jeg startede med “native development” (software, som kører specifikt på en bestemt platform eller enhed f.eks Android eller iOS) besluttede vi os for at vælge React Native (software, som kan køre på tværs af platforme). Det gav mig en unik mulighed for at dykke ned i udvikling på tværs af platforme og JavaScript, samt at fortsætte min læring understøttet af mine mentorer, online ressourcer og mit team.

Fællesskab og generøse mennesker er vejen frem 

Mentorskaber er et godt sted at lære, jeg vil også anbefale at gøre brug af fællesskaber og open source, som er tilgængeligt derude. Da vi startede FuelVision var jeg meget positivt overrasket over, hvor generøse mennesker er, de vil gerne dele ressourcer og er villige til at hjælpe. Og sidst, relateret til mit svar om at starte i det små, at være for over-ambitiøs, når du begynder at lære enhver form for færdighed, kan ødelægge din motivation. Jeg fandt, at det at sætte mål og milepæle var meget gavnligt for mig, da jeg kunne se mine fremskridt.

Hvad kickstartede din interesse for kodning og teknologi? 

Før jeg startede uddannelsen arbejdede jeg fuldtid hos Tesla. Her startede jeg som “fejedreng” på værkstedet, jeg ryddede op på værkstedet og havde diverse ad hoc opgaver. Teknikerne lærte mig løbende mere og mere om bilerne, hvilket betød, at jeg kom til at lave meget arbejde såsom at lave service, spore undervogn, skifte reservedele, afbalancere hjul og lign. Efter to år på gulvet fik jeg muligheden for at erhverve mig erfaring med kunder og kundemodtagelse, som concierge. Jeg besad concierge stillingen i omkring 8 måneder før, jeg blev Service Advisor – det betød, at jeg havde mit eget hold teknikere og mine egne kunder. Yderligere fik jeg rollen som Front of House coach, her stod jeg for træning af nyansatte og træning i nye styresystemer. Arbejdet med bilerne, og de funktioner som både bilerne og Tesla havde/har i deres systemer (som er udviklet internt), gav mig interessen for software og kodning.

Det er i dag omkring 3 år siden, jeg besluttede mig for, at jeg skulle lære at kode, den gang vidste jeg bare ikke hvordan endnu.

Hvordan lærte du at skrive den første kode, og hvad handlede dit første kodningsprojekt om?

Jeg begyndte at lege med at kode derhjemme ud fra YouTube-videoer – jeg mener, at jeg startede med Python. Jeg havde ingen idé om, hvad jeg gik ind til. Jeg besluttede, at det kunne jeg sagtens lære og gik i gang med at kigge på uddannelser indenfor IT og softwareudvikling. Jeg kan ikke huske mit første kodningsprojekt.

Hvordan fik du dit første professionelle IT-job, og hvad var din rolle?

Jeg har endnu ikke fået mit første professionelle IT-job, men jeg håber på at få et efter praktikperioden på mit studie. Der er selvfølgelig noget IT indover mit arbejde ved Tesla, men jeg sidder ikke og koder eller lignende. 

Hvad er det sjoveste ved at kode? Og hvad er det sværeste?

For mig hænger det sjoveste og det sværeste tæt sammen. Det sjove opstår i det magiske øjeblik, hvor man enten alene eller ofte i et samarbejde med andre netop løser det svære i den problemstilling, man står med. Det er dét, der for mig er fedt ved at kode. At man gang på gang skal “opfinde den dybe tallerken” og ikke bare følge den samme arbejdsgang som altid. 

Hvad vil du anbefale til andre, som gerne vil lære mere om kodning, teknologi og digitalisering?

Jeg vil egentlig gerne slå et slag for, at man skal huske, at stereotypen indenfor kodning og digitalisering ikke skal afskrække folk, som ikke falder ind i den stereotyp. Jeg har for eksempel ikke altid været god til de matematiske dele af faget, dette har jeg tillært mig, og det har været en kamp. Det er stadigvæk ikke min stærkeste side, men jeg synes, at det er vigtigt at pointere, at det ikke er altafgørende for, om man kan kode eller arbejde med teknologi generelt. 

Og så vil jeg sige, at man bare skal springe ud i det og prøve sig frem – man kan ikke gøre det forkert, og de fejl, man laver, er dem man lærer af!

Hvad kickstartede din interesse for kodning og teknologi?
Jeg hørte om datalogi ved et tilfælde, da jeg gik i gymnasiet. Min mor viste mig en artikel, der handlede om, at Google manglede dataloger. Jeg søgte så om at komme i studiepraktik på Institut for Datalogi på Aarhus Universitet og var så heldig at komme afsted. Efter de tre dage på Aarhus Universitet var jeg meget begejstret og vidste bare, at jeg var nødt til at lære mere. Jeg søgte derfor ind på datalogi lige efter gymnasiet, og jeg har været hooked på datalogi lige siden.

Hvordan lærte du at skrive den første kode og hvad handlede dit første kodningsprojekt om?
Jeg havde ikke skrevet en linje kode før, at jeg startede på datalogi. Jeg havde selvfølgelig brugt computere inden jeg startede, men jeg havde ikke skrevet kode. Mit første kodeprojekt var derfor introduktion til programmering på universitetet. Det var i Java, og det har været nogle simple øvelser med at lave constructors, felter og metoder for at forstå det basale i objektorienteret programmering.

Hvordan fik du dit første professionelle IT-job og hvad var din rolle?
Mit første job er det, jeg stadig har hos Cryptomathic. Der er sket en del i de mange år, jeg har været der, og det har været spændende at være med på den transformation, der er sket i firmaet. Det er langt fra det samme sted, som da jeg startede, og jeg har lært en masse over alle årene.
Jeg har hele tiden haft udviklerrollen, og den er jeg rigtig glad for. Jeg kan godt lide at skabe noget, der har værdi for vores kunder. De seneste år har jeg også haft en testmanager rolle, hvor jeg har udnyttet min viden om, hvordan vores projekt hænger sammen.

Hvad er det sjoveste ved at kode? Og hvad er det sværeste?
At kode er at løse problemer. De kan være store eller små. Det er enormt tilfredsstillende at tilføje ny funktionalitet, der løser et problem. Det er også enormt tilfredsstillende at analysere og løse en bug, som virker utrolig mystisk. For mig er det lidt som at få et puslespil eller en sudoku til at gå op. Det sværeste er vedligeholdelse af kode og at skrive kode, der er til at vedligeholde. Man bliver som regel først klar over, at ens kode er lidt noget rod, når man vender tilbage til det samme kode noget tid senere. Selvom man gør sig umage, så er det altid svært at få til at gå op, for man har jo en tidsbegrænsning. Så man er tit nødt til at gå på kompromis med, hvor pæn ens kode er, og hvad der praktisk giver mening i forhold til at få løst det problem, man sidder med.

Hvad vil du anbefale til andre, som gerne vil lære mere om kodning, teknologi og digitalisering?

Gå på opdagelse på internettet. Der er masser af viden at hente i form af tutorials og streams. Der er mange forskellige programmeringssprog og teknologier, og der er noget for enhver smag.

Fra interview til Python
Efter min erhvervspraktik tog jeg den lige vej. En samfundsfaglig retning på gymnasiet (dog med matematik fra B- til A-niveau) og direkte derefter fire år på journalisthøjskolen i Aarhus. Jeg følte flere gange undervejs, at jeg var i mit helt rette element. Det var spændende, og jeg elskede at kunne tænke kreativt og finde den bedste måde at formidle en historie. Da jeg blev færdiguddannet i 2019 som 23-årig tog jeg tilbage til mit praktiksted, TV 2/Bornholm, hvor jeg fik arbejde som freelancer. Da COVID19-pandemien ramte i foråret 2020 begyndte jeg at overveje, om jeg skulle begynde at læse igen. Det var svært at finde et fast arbejde, og gemt i baghovedet var der stadig en lyst til at finde den mere tekniske side frem igen. Det har altid faldt mig naturligt, men jeg har bare aldrig dyrket det. Indtil jeg fandt uddannelsen Data Science på SDU. Det lød spændende, og uden at jeg helt vidste, hvad jeg havde kastet mig ud i, så flyttede jeg til Odense og startede på en kandidat. Endnu engang blev jeg hurtigt bekræftet i, at det var det helt rigtige valg.

Jeg havde aldrig hørt om Python før, og pludselig stod der ”Hello World” foran mig på skærmen i et program, der var lagt fra, hvordan jeg nogensinde havde arbejdet. Læringskurven var stejl, men jeg har altid elsket, at jeg helt konkret kunne se et produkt af noget, jeg havde skabt. Selv helt små funktioner, hvor man for eksempel skulle gætte et hemmeligt tal. Kort efter, at jeg var startet på Data Science fik jeg øjnene op for, at automatisering, arbejde med data og Machine Learning er på vej frem indenfor mediebranchen, og igen blev jeg bekræftet i, at jeg var på det rette spor.

Taktik og tværfaglighed
Det overraskede mig, hvor let tilgængeligt, det var at starte på at kode i Python. Siden sproget er tekstbaseret, bliver det for mig meget intuitivt at kode. Det kan være gennem ord som ”Continue”, ”Break”, ”If”, ”While”, ”From.. import..”, ”Return” og meget andet, hvor sproget i sig selv hjælper med at kode. Kombinationen af at bruge en logisk sans for at forstå og holde et overblik over ens projekt, samtidig med en kreativ tankegang for at finde den bedste og mest effektive løsning på et problem tiltaler mig meget. Jeg føler hele tiden, at jeg udvikler mig og bliver stærkere til at kode, og selvom jeg nogle gange møder en mur, så er det heldigvis et felt, hvor andre har gjort det samme tidligere. Derfor bliver Google hurtigt ens bedste ven, og når man lærer at forstå fejlkoder og søge efter de rigtige løsninger, så bliver det en del af missionen om at komme i mål.

Jeg har netop afsluttet min kandidat med et speciale, som jeg lavede i samarbejde med TV 2 Fyn. Jeg ved, at man som journalist gerne vil mere i kontakt med ens målgruppe – de ”rigtige” mennesker. En måde at gøre det kan være gennem sociale medier. Jeg endte med at arbejde med Twitter, selvom det ikke er der, den almindelige fynbo er. Til gengæld er det rigtig nemt at få adgang til tweets, som for eksempel kan være baseret på geografi. Jeg udviklede et værktøj, som tog form af et dashboard med fokus på trends og mulighed for at dykke ned i bestemte søgeord og tendenser. Mit speciale blev til et praktisk værktøj, og det er dét, som Data Science kan. Det har ikke kun været teori, men en mulighed for at bidrage og udvikle redskaber, som kan bruges i den virkelige verden.

Næste trin for mig, er at finde ud af, hvor jeg så passer ind i den virkelig verden. Jeg skal holde en velfortjent sommerferie, og ud og drikke et par kander kaffe hos forskellige mennesker, for at undersøge hvor jeg kan passe ind, og hvor jeg kan få lov til at blive endnu dygtigere til at kode. Som en direktør for en fond sagde til mig fornyeligt: ”Det er måske ikke så mange steder, de endnu kan bruge en med din kombination, men der, hvor de kan, der bliver du guld værd.”.

Derfor vil jeg også opfordre alle til at kaste sig ud i tværfagligheden. Man kan blive klogere på nye emner, bygge broer til forskellige områder, og ikke mindst udvikle sine kompetencer i helt nye retninger. Jeg glæder mig i hvert fald til de nye udfordringer, som jeg snart skal i gang med.

Fra interview til Python
Efter min erhvervspraktik tog jeg den lige vej. En samfundsfaglig retning på gymnasiet (dog med matematik fra B- til A-niveau) og direkte derefter fire år på journalisthøjskolen i Aarhus. Jeg følte flere gange undervejs, at jeg var i mit helt rette element. Det var spændende, og jeg elskede at kunne tænke kreativt og finde den bedste måde at formidle en historie. Da jeg blev færdiguddannet i 2019 som 23-årig tog jeg tilbage til mit praktiksted, TV 2/Bornholm, hvor jeg fik arbejde som freelancer. Da COVID19-pandemien ramte i foråret 2020 begyndte jeg at overveje, om jeg skulle begynde at læse igen. Det var svært at finde et fast arbejde, og gemt i baghovedet var der stadig en lyst til at finde den mere tekniske side frem igen. Det har altid faldt mig naturligt, men jeg har bare aldrig dyrket det. Indtil jeg fandt uddannelsen Data Science på SDU. Det lød spændende, og uden at jeg helt vidste, hvad jeg havde kastet mig ud i, så flyttede jeg til Odense og startede på en kandidat. Endnu engang blev jeg hurtigt bekræftet i, at det var det helt rigtige valg.

Jeg havde aldrig hørt om Python før, og pludselig stod der ”Hello World” foran mig på skærmen i et program, der var lagt fra, hvordan jeg nogensinde havde arbejdet. Læringskurven var stejl, men jeg har altid elsket, at jeg helt konkret kunne se et produkt af noget, jeg havde skabt. Selv helt små funktioner, hvor man for eksempel skulle gætte et hemmeligt tal. Kort efter, at jeg var startet på Data Science fik jeg øjnene op for, at automatisering, arbejde med data og Machine Learning er på vej frem indenfor mediebranchen, og igen blev jeg bekræftet i, at jeg var på det rette spor.

Taktik og tværfaglighed
Det overraskede mig, hvor let tilgængeligt, det var at starte på at kode i Python. Siden sproget er tekstbaseret, bliver det for mig meget intuitivt at kode. Det kan være gennem ord som ”Continue”, ”Break”, ”If”, ”While”, ”From.. import..”, ”Return” og meget andet, hvor sproget i sig selv hjælper med at kode. Kombinationen af at bruge en logisk sans for at forstå og holde et overblik over ens projekt, samtidig med en kreativ tankegang for at finde den bedste og mest effektive løsning på et problem tiltaler mig meget. Jeg føler hele tiden, at jeg udvikler mig og bliver stærkere til at kode, og selvom jeg nogle gange møder en mur, så er det heldigvis et felt, hvor andre har gjort det samme tidligere. Derfor bliver Google hurtigt ens bedste ven, og når man lærer at forstå fejlkoder og søge efter de rigtige løsninger, så bliver det en del af missionen om at komme i mål.

Jeg har netop afsluttet min kandidat med et speciale, som jeg lavede i samarbejde med TV 2 Fyn. Jeg ved, at man som journalist gerne vil mere i kontakt med ens målgruppe – de ”rigtige” mennesker. En måde at gøre det kan være gennem sociale medier. Jeg endte med at arbejde med Twitter, selvom det ikke er der, den almindelige fynbo er. Til gengæld er det rigtig nemt at få adgang til tweets, som for eksempel kan være baseret på geografi. Jeg udviklede et værktøj, som tog form af et dashboard med fokus på trends og mulighed for at dykke ned i bestemte søgeord og tendenser. Mit speciale blev til et praktisk værktøj, og det er dét, som Data Science kan. Det har ikke kun været teori, men en mulighed for at bidrage og udvikle redskaber, som kan bruges i den virkelige verden.

Næste trin for mig, er at finde ud af, hvor jeg så passer ind i den virkelig verden. Jeg skal holde en velfortjent sommerferie, og ud og drikke et par kander kaffe hos forskellige mennesker, for at undersøge hvor jeg kan passe ind, og hvor jeg kan få lov til at blive endnu dygtigere til at kode. Som en direktør for en fond sagde til mig fornyeligt: ”Det er måske ikke så mange steder, de endnu kan bruge en med din kombination, men der, hvor de kan, der bliver du guld værd.”.

Derfor vil jeg også opfordre alle til at kaste sig ud i tværfagligheden. Man kan blive klogere på nye emner, bygge broer til forskellige områder, og ikke mindst udvikle sine kompetencer i helt nye retninger. Jeg glæder mig i hvert fald til de nye udfordringer, som jeg snart skal i gang med.